JBL lancerer PartyBox Ultimate 2: Ny topmodel med 1.500 watt, touchskærm og gulvprojektion
Nøglefakta:
- Produkt: JBL PartyBox Ultimate 2
- Kategori: Festhøjttalere
- Primær fordel: Kraftfuld JBL Legendary Sound med dyb bas, lysshow og en touchskærm, der giver hurtig adgang til musik, lys og de vigtigste indstillinger
- Nye funktioner: 1.500 watt (36 procent mere end forrige generation), indbygget touchskærm og udvidet lysshow med gulvprojektion
- Nøgleteknologier: AI Sound Boost, EasySing AI Vocal Removal, JBL One-appen
- Fungerer sammen med: Alle JBL-højttalere med Auracast™ og JBL EasySing-mikrofoner
- Målgruppe: Lyttere, der vil have en kraftfuld festhøjttaler til større arrangementer - inde og ude
København, 1. oktober 2026 - JBL lancerer i dag PartyBox Ultimate 2, den kraftigste festhøjttaler, JBL har lavet. Højttaleren yder 1.500 watt, hvilket er over 36 procent mere end forrige generation. Den er bygget til større arrangementer og samler akustiske komponenter fra JBL's professionelle udstyr, AI Sound Boost, en indbygget touchskærm og lys, der følger musikken, i ét flytbart system.
Mere kraft og flere detaljer
Det er ikke kun effekten, der er forbedret. Den akustiske opbygning er lavet om fra bunden og består nu af to PEN-diskanter med horn af samme type som i JBLs professionelle systemer, to 5-tommers mellemtoneenheder og to 10-tommers basenheder. Det giver et bredere lydbillede med dybere bas, tydeligere stemmer og flere detaljer i hele frekvensområdet.
AI Sound Boost analyserer lyden løbende og holder forvrængningen nede, også når der spilles for fuld lydstyrke.
”Som global markedsleder inden for festhøjttalere er JBL med til at drive kategorien fremad. PartyBox Ultimate 2 trækker på al vores erfaring med professionelt og bærbart lydudstyr, og den er et flagskib i PartyBox-serien, fordi den viser det bedste, JBL kan,” siger Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN.
Lysshow med gulvprojektion
Lyset er en lige så stor del af PartyBox som lyden, og med Ultimate 2 introducerer JBL en ny generation af PartyBox-lys. Bølgeeffekter løber hen over hele fronten i flere lag, og en projektion lyser gulvet op omkring højttaleren, så lyset rækker længere ud i rummet. Begge dele følger musikken og kan styres i JBL One-appen.
Touchskærm til musik og lys
PartyBox Ultimate 2 er den første PartyBox med en touchskærm indbygget i toppen. Herfra styres musik, lys og de vigtigste indstillinger. Skærmen viser, hvilket nummer der spiller, og hvilket lysshow der er valgt – uden at man skal afbryde festen.
Med EasySing AI Vocal Removal kan vokalen fjernes fra et nummer, så højttaleren også kan bruges til karaoke uden ekstra udstyr. Derudover er der en række andre festlege at vælge imellem på touchskærmen.
Nemmere at flytte rundt
Hjulene er blevet større og mere solide, så højttaleren er lettere at transportere. Den har indbygget Wi-Fi, Bluetooth LE Audio, Auracast™, AirPlay og Spotify Connect, og den kan både streame playlister, kobles til professionelt udstyr og spille sammen med flere højttalere.
Pris og tilgængelighed
JBL PartyBox Ultimate 2 bliver tilgængelig på jbl.com og hos udvalgte forhandlere fra 6. oktober 2026 til 11.999 DKK.
JBL PartyBox Ultimate 2's vigtigste funktioner:
- 1.500 watt JBL Legendary Sound med to PEN-diskanter med akustiske horn, to 5-tommer mellemtonedrivere, to 10-tommer woofere og to basporte
- AI Sound Boost, der giver detaljer og klarhed med lav forvrængning ved alle lydstyrker
- Nyt lysshow med lys i flere lag og gulvprojektion
- Touchpanel på toppen med indbygget EasySing AI Vocal Removal og festlege
- Flere tilslutninger: optisk indgang til karaoke via tv, XLR line-in til DJ-udstyr, tabsfri lydafspilning via USB-C, lyd via Wi-Fi, samt Wi-Fi 6, Bluetooth LE Audio og Auracast™
- JBL One-appen til styring af lys, funktioner og indstillinger
- Mange forbindelsesmuligheder med Wi-Fi, Bluetooth, AirPlay 2, Google Cast™, Roon Ready, Spotify Connect, Tidal Connect og Qobuz Connect
- Større hjul og et ergonomisk, solidt håndtag, der gør den nemmere at flytte
- Stænktæt efter IPX4-standarden
- Fremstillet med genanvendte materialer
FAQ
Hvad er JBL PartyBox Ultimate 2?
JBL PartyBox Ultimate 2 er JBL's kraftigste festhøjttaler. Den kombinerer JBL Legendary Sound og dyb bas med et opgraderet lysshow og en indbygget touchskærm.
Hvor kraftig er JBL PartyBox Ultimate 2?
JBL PartyBox Ultimate 2 yder 1.500 watt, hvilket er over 36 procent mere end forrige generation.
Hvad kan man bruge JBL PartyBox Ultimate 2 til?
JBL PartyBox Ultimate 2 er lavet til større sammenkomster, arrangementer, fester udendørs og karaoke.
Har JBL PartyBox Ultimate 2 en touchskærm?
Ja. JBL PartyBox Ultimate 2 er den første PartyBox med en touchskærm indbygget i toppen. Herfra styres musik, lys og de vigtigste indstillinger, og skærmen viser også, hvilket nummer der spiller, og hvilket lysshow der er valgt.
Hvilke lyseffekter har JBL PartyBox Ultimate 2?
JBL PartyBox Ultimate 2 har JBL's nye generation af PartyBox-lysshow med bølgeeffekter hen over hele fronten, lys i flere lag, der giver dybde og bevægelse, og en gulvprojektion.
Kan man synge karaoke på JBL PartyBox Ultimate 2?
Ja. JBL PartyBox Ultimate 2 har indbygget EasySing AI Vocal Removal, der fjerner vokalen fra et nummer, så det kan bruges til karaoke, og den fungerer sammen med JBL EasySing-mikrofoner. En optisk indgang gør det desuden muligt at køre karaoke via tv'et.
Kan JBL PartyBox Ultimate 2 forbindes med andre JBL-højttalere?
Ja. JBL PartyBox Ultimate 2 kan forbindes med andre kompatible JBL-højttalere via Auracast™.
Hvilke forbindelsesmuligheder har JBL PartyBox Ultimate 2?
JBL PartyBox Ultimate 2 understøtter Wi-Fi 6, Bluetooth LE Audio, Auracast™, AirPlay 2, Google Cast™, Roon Ready, Spotify Connect, Tidal Connect og Qobuz Connect.
Er JBL PartyBox Ultimate 2 nem at flytte?
Ja. JBL PartyBox Ultimate 2 har fået større og mere solide hjul samt et ergonomisk håndtag, så den er lettere at transportere.
Er JBL PartyBox Ultimate 2 vandtæt?
JBL PartyBox Ultimate 2 er stænktæt efter IPX4-standarden og kan dermed tåle væske, der stænker på den.
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.