JBL Quantum 850: nyt gaming-headset med rumlig lyd og aktiv støjreduktion

JBL lancerer sit nye gaming-headset; JBL Quantum 850. Headsettet kombinerer rumlig lyd med hovedtracking, aktiv støjreduktion og trådløs forbindelse til flere platforme samtidig.

København, 26. august 2026 – JBL lancerer i dag JBL Quantum 850, et gaming-headset i JBL’s premium Quantum-serie. Headsettet er det oplagte valg til gamere, der værdsætter at kunne fordybe sig totalt i spillet gennem knivskarp lyd. Det kombinerer Hi-Res-certificerede 50 mm Carbon Dynamic Drivers, JBL Quantum Spatial Sound med hovedsporing og aktiv støjreduktion.

Detaljeret lyd og præcis lokalisering

JBL Quantum 850 er udstyret med Hi-Res-certificerede 50 mm Carbon Dynamic Drivers, der er udviklet med et unikt carbon-dæmpningsmateriale. Lyden er rig og detaljeret. En forbedret gengivelse i det høje frekvensområde understøtter lydlokaliseringen, så spillere lettere kan opfange lyddetaljer med god klarhed

Med JBL QuantumENGINE og JBL Quantum Spatial Sound med hovedsporing skabes en rumlig 3D-lydkulisse, der placerer bevægelser, genladninger og eksplosioner præcist i rummet. Det gør det lettere for spillere at følge modstandere og reagere hurtigt på, hvad der sker i spillet.

Bevar fokus. Bevar overblikket

Når presset stiger, betyder fokus alt. Adaptiv støjreduktion minimerer forstyrrelser udefra, så spillere kan blive i spillets lydunivers og holde koncentrationen. Uanset om du giver ordrer eller følger andres, sikrer en ny 6 mm unidirektionel boom-mikrofon en klar stemmegengivelse og reducerer samtidig uønsket baggrundsstøj.

Klar til alle platforme

JBL Quantum 850 er skabt til at holde spillere forbundet, uanset hvordan de vælger at spille. Dobbelt trådløs forbindelse gør det muligt at forbinde samtidigt via den lavlatente 2,4 GHz

USB-C-dongle og Bluetooth 5.3, så man nemt kan holde forbindelsen til lyden i spillet, mens man tager opkald eller lytter til musik. Headsettet kan også forbindes via USB-C eller et 3,5 mm-kabel og giver Hi-Res-certificeret lydkvalitet på tværs af en bred vifte af enheder.

Bygget til de lange spilsessioner

Lange spilsessioner kræver komfort, der holder. JBL Quantum 850 har et premium og behageligt design med et ultralet hammock-ophæng i luftig mesh, bløde ørekopper i læderlook og en ergonomisk skydearm, der er designet til at reducere trætheden ved lange spilsessioner.

Headsettet har desuden JBL's udskiftelige system, som gør det muligt at udskifte centrale komponenter, herunder mikrofon, USB-C-kabel, ørekopper, earcaps, hammock og batteripakke, efter behov.

JBL Quantum 850 lanceres i den premium Quantum-serie sammen med topmodellen

JBL Quantum 950, som har en ekstra Base Station til nemmere adgang til lyd- og RGB-lysindstillinger samt lynopladning til det udskiftelige batteri.

JBL Quantum 850 er tilgængelig på jbl.com fra august 2026 til 2199 DKK.

JBL Quantum 850's vigtigste funktioner

  • Hi-Res-certificerede 50 mm Carbon Dynamic Drivers med aktiv støjreduktion
  • JBL Quantum Spatial Sound med hovedsporing
  • 6 mm cardioid boom-mikrofon med støjreduktion
  • Dobbelt trådløs forbindelse: lavlatent 2,4 GHz trådløs forbindelse + Bluetooth 5.3
  • Kabelforbindelse via USB-C og 3,5 mm
  • JBL QuantumENGINE til tilpasning, herunder gaming-fokuseret EQ-design og AI-baseret reduktion af tastaturstøj
  • Premium komfortdesign med hammock-ophæng i luftig mesh
  • Udskifteligt system for længere produktlevetid
  • Kompatibel med Windows PC, macOS, iOS, iPadOS, Android, PlayStation og Nintendo. Zoom-certificeret

Download As Pdf

Om JBL

I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.