JBLs nye Live-høretelefoner løfter lydoplevelsen hele dagen
JBL udvider Live-serien med to nye modeller, der byder på forbedret lyd, avanceret støjreduktion og et nyt design. Med fokus på komfort og en pasform skabt til hverdagen er de udviklet til at følge dig fra morgen til aften.
København, 12. maj 2026 – JBL lancerer JBL Live 780NC over-ear og Live 680NC on-ear – begge skabt til en hel dags lytning uden kompromiser. Kraftfulde dynamiske drivere og avanceret støjreduktion bringer dig tæt på musikken, mens omverdenens lyde holdes på afstand. Raffinerede metaldetaljer og bløde materialer forener stil og komfort i ét karakteristisk design, og med et bredt udvalg af både klassiske og friske farver er der en variant til enhver stil og stemning.
Musikken til din hverdag
De nye Live-høretelefoner har 40 mm dynamiske drivere og en særlig membran, der giver både musik og podcasts en klarere og mere detaljeret lyd. Med True Adaptive Noise Cancelling 2.0 filtreres støj i realtid, så man kan lytte mere uforstyrret end med tidligere generationer – uanset omgivelserne.
“Vores JBL Live-høretelefoner rammer den perfekte balance mellem god lyd og et iøjnefaldende design," siger Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN. "Det opdaterede design taler for sig selv, men vi har også arbejdet på at forbedre lydkvaliteten med nye
Hi-Res Audio-drivere og finjusterede, AI-trænede støjreduktionsalgoritmer. Resultatet er en mere præcis og detaljeret lyd, der sætter en ny standard i sin prisklasse."
Slankere, lettere og mere strømlinet
De nye JBL Live-høretelefoner er skabt til at se godt ud og sidde godt – hele dagen. Med farver som grøn, lilla, blå og orange til dem, der vil ses, og sand, hvid og sort til dem, der foretrækker det mere afdæmpede, er der en variant til enhver smag.
Høretelefonerne er foldbare og udstyret med metalhængsler samt bløde materialer omkring ørerne og på hovedbøjlen, så de er behagelige at have på – uanset om man er på kontoret, derhjemme eller på farten.
Arbejder du på farten?
JBL Live er udstyret med to beamforming-mikrofoner og en forbedret AI-trænet algoritme, der filtrerer støj fra omgivelserne væk og sikrer, at stemmen går klart igennem under opkald. Og når der skal kobles fra, giver JBL Spatial Sound en mere omsluttende lydoplevelse – uanset om det er til musik, film eller serier.
Lyd, der passer til dig
JBL Live er nu kompatibel med JBL SMART Tx trådløs sender*, som giver nem adgang til EQ og musikstyring, problemfri forbindelse til underholdningssystemer ombord på fly og ekstra tilpasningsmuligheder via touchskærmen.
Med brugerdefinerbare knap- og touch-kontroller samt Personi-Fi 3.0 kan du skræddersy lydoplevelsen, så den passer præcis til dig og din måde at lytte på.
JBL Live 780NC og JBL Live 680NC bliver tilgængelige på jbl.com fra maj 2026 til henholdsvis 1299 DKK og 1199 DKK. Begge modeller fås i blå, sort, hvid, sand, grøn, lilla og orange.
*JBL SMART Tx trådløs sender sælges separat. Med forbehold for tilgængelighed.
**80 timers batteritid uden ANC, 50 timers batteritid med ANC, i gennemsnit.
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.