JBL lancerer JBL Live 4 med opgraderet

Smart Charging Case™

JBL udvider Live-serien med tre nye modeller, der kombinerer forbedret lyd, mere effektiv støjreduktion og et opgraderet Smart Charging Case™ med nye funktioner og mere intuitiv betjening.

København, 12. maj 2026 – I dag løfter JBL sløret for JBL Live 4-serien. De nye øretelefoner byder på Hi-Res-lyd og forbedret støjreduktion, så både musik, podcasts og opkald står skarpere end nogensinde. Live 4-serien bygger videre på succesen fra den tidligere generation og introducerer som den første JBL-serie Smart OS 3.0 – den nye software til

Smart Charging Case™. Det giver endnu flere funktioner, nemmere betjening og flere muligheder for at tilpasse lydoplevelsen. Serien kommer i tre modeller – Buds, Beam og Flex – og fås i flere nye farver. Samlet kombinerer JBL Live 4 høj lydkvalitet, ny teknologi og pasformer, der matcher forskellige behov.

Lyd i højeste kvalitet og færre forstyrrelser

De nye high-fidelity-drivere er finjusterede til dybere bas og klarere lyd, så både bas, vokaler og diskant træder tydeligere frem. Med Live 4-serien opgraderer JBL også den aktive støjreduktion.

Serien introducerer forbedrede algoritmer, der skærmer mere effektivt mod forstyrrelser fra omgivelserne, så musik, podcasts og opkald kan nydes med færre afbrydelser.

 

En ny generation af innovative løsninger

JBL's Smart Charging Case™ er blevet endnu smartere. Med en større skærm og en ny brugerflade gør JBL Live 4 det nemmere at styre de vigtigste funktioner direkte fra etuiet. Her kan man blandt andet tjekke notifikationer, skifte sang og justere EQ-indstillinger med et swipe. De mest brugte funktioner kan tilføjes til startskærmen, og etuiet kan tilpasses med nye baggrundstemaer eller egne billeder – uden at telefonen behøver at komme frem. 

JBL Live 4 kombinerer 6-Mic Perfect Call 2.0 med en AI-trænet algoritme, der sikrer klar lyd under opkald. Algoritmen er finjusteret til at dæmpe baggrundsstøj fra blandt andet trafik, ventilatorer og døre, der smækker, så stemmen går tydeligt igennem.  

I takt med at øretelefoner og hovedtelefoner får flere funktioner, er det vigtigt, at brugeroplevelsen stadig er enkel og intuitiv. Siden vi introducerede Smart Charging Case™ for fire år siden, har vi arbejdet videre med teknologien for at skabe en mere sammenhængende lydoplevelse – først med SMART Tx og nu med en forbedret brugerflade. JBL Live 4 markerer et vigtigt næste skridt på den rejse, og vi er meget begejstrede for at blive ved med at drive lydinnovation fremad," siger Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN.

Serien fås i tre modeller – Buds, Beam og Flex – så der er forskellige pasformer at vælge imellem. Beam er et in-ear-design med ørepropper, der slutter tæt i øret, mens Flex sidder i det ydre øre og giver en mere åben og afslappet pasform. 

Alle modeller i JBL Live 4-serien er tilgængelige fra den 12. maj 2026 på jbl.com til 1499 DKK.

JBL Live Beam 4 og Live Flex 4 fås i farverne sort, blå, grøn, sølv, orange, lilla og sand.

JBL Live Buds 4 fås i sort, blå, sølv og sand. 


Download As Pdf

Om JBL

I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.