JBL PartyBox 330 og PartyBox 130 skruer op for festen med kraftfuld lyd, imponerende lysshow og et mere iøjnefaldende design

JBL opdaterer PartyBox-serien med dybere bas, klarere lyd og et forbedret lysshow. De to nye modeller har desuden fået et nyt design med sekskantet form og mere enkel betjening. 

København, 12. maj 2026 – JBL lancerer næste generation af brandets ikoniske

PartyBox-højttalere – PartyBox 330 og PartyBox 130. Bassen er dybere, og diskanten klarere end nogensinde takket være opgraderede woofere og ny tweeterteknik. JBL AI Sound Boost med Smart EQ tilpasser automatisk lyden til det, der spilles, mens et nyt design og et opdateret lysshow sætter prikken over i'et.

To nye højttalere med ét fælles nyt udtryk

Begge modeller har fået et mere iøjnefaldende design med en sekskantet form kombineret med et buet frontgitter, der giver plads til både lyd og lys. På toppen er funktionerne samlet i ét centralt drejehjul, så lydstyrke, lydindstillinger og lyseffekter er nemme at styre. Begge modeller fås i sort eller hvid med orange detaljer. Designet understreger, at højttalerne er skabt til både kraftfuld lyd og visuel effekt.

JBL PartyBox 330 - stor lyd til store anledninger

Med en samlet udgangseffekt på 280 W er PartyBox 330 bygget til at levere høj og fyldig lyd. Bassen er dyb og kraftfuld, drevet af to 6,5″-woofere, mens diskanten er klar og præcis takket være PEN-dome-tweetere. Den samme tweeterteknik anvendes i JBL-systemer til nogle af verdens største musikbegivenheder og debuterer nu i PartyBox-serien. Det nye ripple-mønstrede sidepanel er opbygget af små hornformede JBL-elementer, og det beat-synkroniserede lysshow med dynamiske effekter matcher højttalerens lydmæssige styrke.

Batteriet holder i op til 18 timer, og med Fast Charge får man to ekstra timers spilletid på bare 10 minutter. Batteriet kan også skiftes ud*, så festen ikke behøver at stoppe. Med teleskophåndtag og brede hjul er højttaleren samtidig nem at tage med rundt.

To indgange til mikrofon og guitar gør den klar til liveoptrædener, mens en optisk tv-indgang gør det nemt at synge med. USB-C understøtter lyd uden kvalitetstab, mens Auracast™ gør det muligt at koble flere JBL-højttalere sammen, når der er brug for endnu mere lyd.

JBL PartyBox 130 - tag festen med 

PartyBox 130 leverer 200 W samlet udgangseffekt og er skabt til at tage med på farten. Opgraderede 5,25″-woofere og 25 mm-silk-dome-tweetere giver kraftfuld bas og klar diskant, mens et nyt lysshow med kraftfulde strobelys langs kanten og dynamiske effekter sætter stemningen, uanset hvor aftenen fører hen.

Batteriet holder i op til 15 timer, og med 10 minutters Fast Charge får man 80 minutters ekstra spilletid. Det opdaterede, foldbare håndtag gør partyhøjttaleren nem at tage med, mens

IPX4-stænkbeskyttelse betyder, at den kan holde til lidt af hvert.

JBL PartyBox 330 og PartyBox 130 fås i sort og hvid og bliver tilgængelige på JBL.com fra henholdsvis maj og juni til vejledende priser på 4599 DKK og 3100 DKK. 

JBL PartyBox 330’s primære funktioner

  • 280 W RMS samlet udgangseffekt med to 6,5″-woofere og to 25 mm-PEN-dome-tweetere.
  • JBL AI Sound Boost med Smart EQ.
  • Nyt lysshow med ripple-effekter, strobelys og beat-synkroniserede kantlys.
  • Nyt toppanel med centralt drejehjul og brugervenlige knapper til styring af lyd og lys.
  • Op til 18 timers batteritid og Fast Charge, hvor 10 minutters opladning i gennemsnit giver 2 timers ekstra spilletid.
  • Udskifteligt batteri*.
  • Teleskopisk håndtag, brede hjul og IPX4-stænkbeskyttelse.
  • To indgange til mikrofon og guitar, karaokefunktion, USB-C med lyd uden kvalitetstab, optisk indgang og 3,5 mm aux.
  • Bluetooth 6.0 og Auracast™ til at forbinde flere højttalere samt JBL One-appen til styring af funktioner.
  • Kompatibel med JBL EasySing Mics.
  • Fremstillet af 70 procent genanvendt plast samt genanvendte magneter i diskanten. Leveres i FSC-certificeret emballage trykt med sojabaseret blæk.

JBL PartyBox 130’s primære funktioner

  • 200 W RMS samlet udgangseffekt med to 5,25″-woofere og to 25 mm-silk-dome-tweetere.
  • JBL AI Sound Boost med Smart EQ.
  • Opgraderet lysshow med strobelys langs kanten og dynamiske, beat-synkroniserede effekter.
  • Op til 15 timers batteritid og Fast Charge, hvor 10 minutters opladning i gennemsnit giver 80 minutters ekstra spilletid.
  • Udskifteligt batteri*.
  • Nyt toppanel med centralt drejehjul og brugervenlige knapper til styring af lyd og lys.
  • Nyt, foldbart ergonomisk håndtag og IPX4-stænkbeskyttelse.
  • To indgange til mikrofon og guitar, karaokefunktion, USB-C med lyd uden kvalitetstab, optisk indgang og 3,5 mm aux.
  • Bluetooth 6.0 og Auracast™ til at forbinde flere højttalere samt JBL One-appen til styring af funktioner.
  • Kompatibel med JBL EasySing Mics.
  • Fremstillet af 82 procent genanvendt plast samt genanvendte magneter i diskanten. Leveres i FSC-certificeret emballage trykt med sojabaseret blæk.

 

*Udskifteligt batteri sælges separat.


Download As Pdf

Om JBL

I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.