Ny JBL-lydkurve løfter topmodellerne i Tour-serien
JBL opgraderer nu sine nyeste Tour-modeller med forbedret lydkurve, en mere intuitiv brugerflade og en ny grøn farvevariant med kobberdetaljer. Opdateringerne løfter både lydoplevelsen og brugervenligheden for såvel nye som eksisterende brugere.
København, 23. april 2026 – JBL lancerer en række opdateringer til de nyeste JBL Tour ONE M3- og JBL Tour PRO 3-modeller, som løfter både lydkvaliteten og brugeroplevelsen for såvel nye som eksisterende brugere – og samtidig introducerer en ny farvevariant.
Kombinationen af et eksklusivt design, høj lydkvalitet og funktioner i særklasse har gjort JBLs Tour-modeller – både over-ear og trådløse in-ear – til nogle af de bedste på markedet siden deres lancering. Men JBL står ikke stille. Nu finjusteres lydkurven med små, men væsentlige forbedringer, der giver en endnu klarere og mere præcis lydoplevelse. Samtidig får brugergrænsefladen en markant opdatering, som ændrer måden, man interagerer med Smart Charging Case™ og JBL Smart TX på.
Som en del af opdateringerne introduceres også en klassisk grøn farve med kobberdetaljer, som bliver den fjerde variant i den eksklusive serie af høretelefoner.
En mere naturlig og præcis lydkurve
JBL præsenterer en opdateret lydkurve til JBL Tour ONE M3. Den bygger på den anerkendte Harman Curve og er grundigt testet af »Golden Ears« og kontrollerede lyttepaneler. Lydkurven er desuden blevet uafhængigt godkendt af FORCE Technologys SenseLab.
Den opgraderede JBL-lydkurve debuterer i den nye grønne version af Tour ONE M3 og bliver samtidig gjort tilgængelig for eksisterende modeller via trådløse opdateringer. Lytterne kan se frem til en mere naturlig og kontrolleret bas samt subtile forbedringer i mellemtonen og de høje frekvenser. Det giver en mere afbalanceret lyd, der i højere grad er tro mod kunstnerens intention. Stemmer står renere, instrumenter fremstår mere livagtige, og fine detaljer træder tydeligere frem på tværs af hele lydspektret – og sætter en ny standard for præcision og klarhed.
"Den måde, folk lytter på, har ændret sig markant i takt med, at teknologien er blevet mere avanceret, indholdet har fået højere kvalitet, og streaming er blevet smartere. Det gør nutidens lyttere mere bevidste end nogensinde før. Vi arbejder hele tiden på at skubbe grænserne for lydkvalitet, og derfor så vi dette som det rette tidspunkt til at finjustere JBL-lydkurven til vores premium høretelefoner. Den nye kurve debuterer på vores topmodel, JBL Tour ONE M3, og er udviklet til at levere den klareste og mest naturlige lytteoplevelse, vi nogensinde har skabt," siger Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN.
En mere intelligent, strømlinet og intuitiv oplevelse
Med lanceringen af Smart Charging Case™ introducerede JBL en ny tilgang til brugeroplevelsen med trådløse øretelefoner. Nu får brugerfladen på JBL Tour PRO 3-etuiet og JBL Smart TX en opdatering, der gør interaktionen hurtigere, nemmere og mere intuitiv.
Opdateringen introducerer et kombineret horisontalt og vertikalt menusystem, som gør det lettere at få adgang til de foretrukne indstillinger. Med forbedret grafik, større ikoner og opdateret typografi bliver det samtidig nemmere for lytterne at bruge de avancerede funktioner – fra at skifte mellem enheder til at deltage i eller oprette Auracast™-streaming.
De vigtigste opdateringer omfatter:
- Større ikoner og opdateret typografi, der gør funktionerne lettere at betjene.
- En ny farvepalette, som gør navigationen mere overskuelig.
- Et optimeret layout, der reducerer antallet af klik.
- Et tydeligere visuelt hierarki for avancerede indstillinger og forbindelsesmuligheder.
En nye farvevariant - klassisk, men moderne:
Inspireret af klassisk britisk motorsport og moderne luksustrends tilfører en dyb grøn farve med kobberdetaljer et tidløst og elegant udtryk til JBLs topmodeller i Tour-serien. Det er mere end blot en ny farvevariant – det er et statement til lyttere, der værdsætter ydeevne, præcision og personlig stil.
Den grønne variant vil være tilgængelig fra april 2026 hos udvalgte forhandlere og på JBL.com. JBL Tour PRO 3 til 2.299 DKK og JBL Tour ONE M3 til 2.699 DKK / JBL Tour ONE M3 med Smart TX til 2.999 DKK.
JBL-lydkurven og opdateringerne af brugerfladen udrulles trådløst til alle enheder på markedet:
- JBL Tour ONE M3 lydkurve: firmware-version 4.8.0, tilgængelig nu.
- Firmware til JBL Tour PRO 3 Smart Charging Case™-brugerfladen bliver lanceret den 30. april 2026.
- JBL Smart TX brugerflade: firmware-version 7.x.0, tilgængelig nu.
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.