JBL Xtreme 5 og JBL Go 5 er landet

JBL's næste generation af højttalere leverer mere kraftfuld og detaljeret lyd i opdaterede designs.

København, 30. marts 2026 - To af JBL's favoritter har netop fået en markant opgradering.

JBL Xtreme 5 og JBL Go 5 kombinerer den legendariske JBL-lyd med et opdateret design og ny stemningsskabende kantbelysning, så festen kan følge med overalt. JBL Xtreme 5 er nu udstyret med AI Sound Boost og Smart EQ Mode, der sikrer fyldig og kraftfuld lyd, uanset om du lytter til musik eller podcasts. Den kompakte JBL Go 5 gør det samtidig endnu nemmere at parre to højttalere i stereo med AirTouch. Uanset størrelse leverer JBL imponerende lyd og den helt rette stemning.

Skru op for volumen

Med 10 % dybere bas og højere lydniveau end forgængeren får dine yndlingssange endnu mere kraft med JBL Xtreme 5. Det nye akustiske design med dobbelte diskanter, subwoofer og øget effekt leverer en fyldig og dynamisk lyd, mens AI Sound Boost reducerer forvrængning ved høj volumen. Skifter du fra festplaylisten til en podcast? Den nye AI-drevne Smart EQ Mode tilpasser automatisk lydindstillingerne til enten musik eller tale, så du altid får den bedst mulige lytteoplevelse.

JBL Go 5 er gennemtænkt ned til mindste detalje og skabt til at blive hørt. Det nye udhulede og konturerede logo er ikke kun et designelement - det bidrager også til at forbedre lyd og ydeevne. JBL's ikoniske identitet er bevaret, men lyden er opgraderet og spiller nu 10 % højere end forgængeren. Vil du skrue endnu mere op for festen? Med AirTouch bliver stereoparring endnu nemmere. Hold blot to Go 5-højttalere tæt sammen, og de forbinder automatisk.

“JBL er kendt for sine bærbare højttalere, og vi arbejder konstant på at gøre dem endnu bedre,” fortæller Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN, og fortsætter: “Først introducerede vi AI Sound Boost for at levere klarere og højere lyd med mindre forvrængning. Nu tager vi næste skridt med Smart EQ Mode i Xtreme 5 og fortsætter med at udvikle nye, innovative løsninger, der sikrer den bedst mulige lytteoplevelse.”

Mere end bare lyd

Go 5 er udstyret med integreret stemningsbelysning og tydelige lysindikatorer, så du nemt kan se, om højttaleren er tændt, forbundet, ved at løbe tør for strøm eller i Auracast™-tilstand. Xtreme 5 tager det et skridt videre med flere farveindstillinger i den indbyggede belysning. Vælg den stemning, der passer til øjeblikket - fra festlige aftener til mere afslappede sammenkomster.

 

Bygget til at bevæge sig med dig  

Robuste, vandafvisende og støvtætte – Xtreme 5 og Go 5 er skabt til at spille hvor som helst og når som helst. Gummikanter på begge højttalere beskytter mod stød og slag, og Xtreme 5's nye foddesign gør den endnu mere stabil. Uanset om du har brug for en højttaler, der er nem at tage med, eller kraftfuld lyd på farten, har JBL en løsning, der matcher.

JBL Xtreme 5 vil være tilgængelig i sort, blå og camo fra marts 2026 til 2.699 DKK på jbl.com.

JBL Xtreme 5 kernefunktioner

  • Nyt akustisk design med dobbelte diskanter, subwoofer og øget effekt for en endnu stærkere JBL Pro Sound.
  • Smart EQ Mode: AI-drevet registrering af tale og musik, der automatisk tilpasser EQ-indstillingerne.
  • AI Sound Boost, som reducerer forvrængning - selv ved høj volumen.
  • JBL Edge Light med seks forskellige lysindstillinger: Freeze, Bounce, Trim, Switch, Loop og Neon.
  • Op til 24 timers batteritid samt yderligere 4 timer med Playtime Boost.
  • Forbind flere JBL Auracast™-kompatible højttalere for en større og mere omsluttende lydoplevelse.
  • Forbind to Xtreme 5 i stereo via JBL Portable-appen for at opnå et bredere lydbillede.
  • Tabsfri lyd via USB-tilslutning.
  • IP68-certificeret – vand- og støvtæt.

JBL Go 5 vil være tilgængelig i 7 forskellige farver fra 15. april 2026 til 399 DKK på jbl.com.

JBL Go 5 kernefunktioner

  • Opgraderet JBL Pro Sound med endnu dybere bas.
  • JBL Ambient Edge Light med valgfri lystemaer samt indbyggede lysindikatorer, der viser, om højttaleren er tændt, forbundet, ved at løbe tør for strøm eller i Auracast™-tilstand.
  • AirTouch: Par to Go 5-højttalere trådløst i stereo ved blot at holde dem tæt side om side.  
  • Forbind flere JBL Auracast™-kompatible højttalere for en større og mere omsluttende lydoplevelse.
  • Op til 8 timers batteritid samt yderligere 2 timer med Playtime Boost.
  • Tabsfri lydafspilning via USB-C.
  • IP68-certificeret – vand- og støvtæt.

Download As Pdf

Om JBL

I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.