JBL BandBox: En helt ny forstærker og højttaler drevet af AI

Med AI-drevet teknologi, der kan adskille vokal og instrumenter, er BandBox designet specielt til musikere.

København, 22. januar 2026 – Med lanceringen af JBL BandBox sætter JBL en ny standard for, hvordan musikere skaber musik. Den AI-drevne øveforstærker og bærbare højttaler er designet til både begyndere og erfarne musikere. De helt nye JBL BandBox Solo og JBL BandBox Trio

har AI-drevet realtidsadskillelse af vokal og instrumenter, den karakteristiske JBL-lyd samt indbyggede effekter og øvelsesværktøjer. Med en kombination af bærbar lyd og kraftfulde værktøjer, der er skræddersyet til musikere, giver BandBox dig friheden til at øve, jamme og skabe, når det passer dig.

AI-drevet adskillelse af vokal og instrumenter

Kernen i BandBox er Stem AI - en intelligent teknologi, der i realtid kan adskille vokal og instrumenter, så du kan isolere eller fjerne sang, guitar eller trommer direkte på enheden. Uanset om du øver en solo, spiller med venner eller improviserer over din yndlingssang, gør BandBox det nemt at skabe et skræddersyet backingmix, der matcher dit instrument. Den AI-drevne adskillelse giver musikere langt større kontrol over øvesituationen og gør din egen performance til en aktiv del af mixet - understøttet af originalnummeret.

Kraftfuld JBL-lyd i et bærbart format

Med kraftfuld og alsidig JBL-lyd, finjusteret til instrumenter, vokal og musikafspilning, skaber BandBox en engagerende lydoplevelse for både musikere og publikum - både under øvning og optræden. JBL BandBox-serien leverer en velafbalanceret lyd med klare højder, et fyldigt mellemregister og markant bas, der løfter dine sessioner, uanset om du er hjemme eller på farten.

Designet til solister: BandBox Solo

JBL BandBox Solo er udviklet til solister, der ønsker en enklere øveopsætning uden at gå på kompromis med lydkvalitet eller kreativ frihed. På trods af det kompakte format er Solo et fuldt udstyret musikværktøj, der gør det nemt at tilslutte, spille og skabe.

Solo har én guitar- eller mikrofonindgang og er derfor ideel til guitarister, singer-songwritere, hjemmemusikere og andre, der ønsker at øve med minimal opsætning. Stream dine yndlingsnumre og aktivér Stem AI med det samme for at fjerne eller dæmpe udvalgte elementer i musikken. Fjern guitarsporet, og spil selv videre med originalnummeret som backing.

Via JBL ONE-appen får du adgang til endnu flere muligheder. Vælg mellem både klassiske og moderne forstærkermodeller alt efter humør, og brug velkendte effekter som phaser, chorus og rumklang helt uden eksterne pedaler. Du kan nemt vælge et af de forudindstillede presets eller skabe dit eget for et personligt udtryk. En indbygget looper* giver mulighed for rytmisk lagdeling og kreativt solospil, mens pitch shifter og tuner sikrer, at du altid spiller rent. Den intuitive app gør det hele let at bruge, også uden teknisk erfaring.

Uanset om du øver på værelset, skriver sange i parken eller jammer i garagen, er BandBox Solo en stærk og bærbar musikpartner, der altid er klar til at spille.

For grupper og optrædener: BandBox Trio

Mens BandBox Solo er skræddersyet til individuel brug, bygger BandBox Trio videre på samme fundament med funktioner udviklet til sammenspil. BandBox Trio har fire instrumentindgange og er ideel til mindre bands, jam-sessions eller duoer, der vil optræde sammen uden behov for et omfattende setup. Med den indbyggede firekanals mixer kan du justere niveauer, forme lyden og tilføje effekter direkte på højttaleren, hvilket giver stor fleksibilitet og umiddelbar kontrol.

Spilletiden kan nemt forlænges ved at udskifte batteriet, da BandBox Trio er udstyret med et udskifteligt batteri, som gør den velegnet til lange øvesessioner og jams. Samtidig har enheden forbedrede fysiske betjeningsknapper, der giver mere direkte og taktil kontrol over lyden uden udelukkende at være afhængig af appen.

“JBL BandBox er udviklet med musikernes behov i centrum og gjort muligt af banebrydende teknologi. Det er den første højttaler med en indbygget Stem AI-algoritme, der kan fjerne vokal eller instrumenter direkte på enheden - uden brug af cloudløsninger eller internetforbindelse. Det gør det nemmere end nogensinde at øve, udvikle sig og nyde at spille musik, alene eller sammen med andre,” siger Carsten Olesen, President for Consumer Audio hos HARMAN.

Både JBL BandBox Solo og Trio vil være tilgængelige fra februar til henholdsvis 1.799 DKK og 4.799 DKK via JBL.com og udvalgte forhandlere.

JBL BandBox Solo - funktioner:

  • Stem AI med vokal- og instrumentadskillelse i realtid fra enhver Bluetooth-musikstreamingtjeneste*
  • Kraftfuld JBL-lyd med 18 W RMS-output og fuldtoneakustisk design
  • Guitar-effekter og forstærkermodeller
  • Indbyggede øveværktøjer: tuner, metronom og looper
  • Mulighed for at tilslutte kablede hovedtelefoner og øve helt lydløst
  • Fuld kontrol over indbyggede øveværktøjer, AI-stemadskillelse i realtid og lyd via JBL ONE-appen
  • USB-C-tilslutning til computer, så lyden kan optages direkte i din digitale lydarbejdsstation (DAW)
  • Stor integreret LED-pixelskærm, der lyser op, når du har brug for den, og gør det nemt at justere værktøjer, forstærkermodeller og effekter
  • Kan også bruges som trådløs højttaler til musik fra enhver Bluetooth-kilde

JBL BandBox Trio – funktioner:

  • Stem AI med vokal- og instrumentadskillelse i realtid fra enhver Bluetooth-musikstreamingtjeneste*
  • Kraftfuld JBL-lyd på 135 W med 1 x 6,5” woofer og 2 x 1” diskanter
  • Guitar-effekter og forstærkermodeller
  • Mikrofoneffekter med indbygget rumklang og delay, der giver vokalen et poleret, professionelt udtryk – uden ekstra udstyr
  • Indbygget 4-kanals mixer
  • Indbyggede øveværktøjer: tuner, metronom og looper
  • Op til 10 timers spilletid med udskifteligt batteri (JBL Battery 400)
  • Intuitiv brugerflade og skærm med nem adgang til kontrolfunktioner
  • Fuld kontrol over indbyggede øveværktøjer, AI-stemadskillelse i realtid og lyd via JBL ONE-appen
  • USB-C-tilslutning til computer, så lyden kan optages direkte i din digitale lydarbejdsstation (DAW)
  • Stor integreret LCD-farveskærm, der lyser op, når du har brug for den, og gør justering af værktøjer, forstærkermodeller og effekter enkel
  • Kan også bruges som monitorhøjttaler og tilsluttes PA-højttalere for større lyd

 

*Kun til privat brug

 


Download As Pdf

Om JBL

I over 80 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.