JBL sætter nye standarder for lydoplevelsen til gaming med JBL Quantum 950, 650 og 250
Avanceret driverteknologi, nyt design og maksimal komfort præger hele serien af nye headsets.
København, 20. august 2025 – JBL løfter gaming-lyd til et nyt niveau med tre nye modeller i Quantum-serien, anført af topmodellen JBL Quantum 950. Sammen med JBL Quantum 650 og JBL Quantum 250 giver de gamere på alle niveauer adgang til lydteknologi i topklasse. Med nyt design, forbedret komfort og imponerende lydkvalitet sætter serien en ny standard for den ultimative gaming-oplevelse.
Med JBL Quantum 950 bliver lyden din fordel
Quantum 950 står i spidsen for den nye serie og er udviklet til at give dig en fordel – uanset om du jagter topplaceringer eller fordyber dig i episke spiluniverser. Headsettet forener krystalklar lyd med lang batterilevetid og komfort, der holder hele vejen gennem selv de længste gamingsessioner.
Hør detaljerne – og reagér på et splitsekund
Det nye 50 mm carbon dynamic-driverdesign leverer Hi-Res-certificeret lyd med minimal forvrængning og ekstra klarhed i de høje frekvenser. Det betyder, at du kan fange selv de mindste – men afgørende – lyddetaljer som skridt, genladninger og positionsskift. Det er præcis information, der ofte går tabt i andre headsets. Her får du præcisionslyd, som før var forbeholdt elite in-ear-monitorer, men nu er gentænkt til en medrivende over-ear-gamingoplevelse.
Med JBL’s QuantumENGINE-software får du desuden Quantum Spatial Sound, 3D-hovedsporing og aktiv støjreduktion, som tilsammen forstærker fornemmelsen af at stå midt i spillet.
Komfort til selv de længste gamingsessioner
JBL Quantum 950 er let, fleksibelt og designet med fokus på komfort. Det nye patenterede ‘hammock headband’ fordeler vægten jævnt via en åndbar meshkonstruktion, så trykket mindskes. Sammen med ørepuder i memory foam får du et headset, der føles let, køligt og behageligt, selv efter mange timers spil.
Klar kommunikation, når det gælder
Klar kommunikation er afgørende, og Quantum 950 opgraderer fra en 4 mm til en 6 mm kardioide mikrofon, der sikrer tydeligere stemmegengivelse og effektiv kommunikation – et must for konkurrenceprægede MOBA- og multiplayer-spil. Den integrerede AI-drevne støjreduktion fjerner baggrundsstøj, så dit team kun hører dig og ikke dit tastatur eller andre forstyrrende lyde.
Uafbrudt spil med udskiftelige batterier
Med JBL Quantum 950 er der ingen grund til at holde pause i spillet. Det dobbelte batterisystem lader dig skifte det afladte batteri undervejs, sætte det til opladning i den medfølgende basestation og spille videre uden afbrydelser.
Basestationen fungerer både som tabsløs 2,4 GHz-dongle
og giver hurtig adgang til lys- og lydindstillinger. Headsettet tilpasser sig dit setup, så du nemt kan skifte mellem trådløs 2,4 GHz med lav latenstid, Bluetooth 5.3 eller kablet forbindelse. Uanset om du spiller på PC, konsol eller mobil, er du altid klar til næste runde.
Design, der passer til din stil
Den nye Quantum-serie har fået et komplet redesign med sort eller hvid som grundfarve, kombineret med lilla og orange detaljer og dynamisk RGB-lys på basestationen. Quantum 950 er skabt til at holde, og alle dele – fra mikrofon og kabel til ørepuder og hovedbøjle – kan nemt udskiftes.
"Ingen konkurrent tilbyder det samme niveau af akustisk teknologi," siger Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN. "Vores ekspertise inden for lydinnovation kommer tydeligt til udtryk i de nye JBL Quantum-headsets og den opdaterede
JBL QuantumENGINE-software. Vi har skabt gaming-lyd i absolut topklasse – og gjort den tilgængelig for alle.”
Gaming på dine præmisser
Vil du have alsidighed og stærk gaming-lyd i ét? JBL Quantum 650 giver dig meget af oplevelsen fra topmodellen Quantum 950 – inklusive JBL Quantum Spatial Sound, de nye 50 mm carbon dynamic-drivere og udskiftelige batterier – men til en mere prisvenlig model. Den understøtter både 2,4 GHz trådløs forbindelse, Bluetooth 5.3 og kablet tilslutning, så du kan levere dit bedste spil på alle platforme.
JBL Quantum 250 er til dig, der vil have enkel plug-and-play. Det fungerer med PC, Mac, konsoller og mobil og er både let, komfortabelt og udstyret med samme moderne design og 50 mm præcisionsdrivere som resten af Quantum-serien. Perfekt til både gaming, streaming og opkald i hverdagen.
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.