Benson Boone og JBL indgår partnerskab for at styrke musikken, kulturen og en generation, der er skabt til at blive hørt
Sangeren Benson Boone dukkede op foran JBL's butik i Soho i en vintage cabriolet for at give sine fans en smagsprøve på sit kommende album American Heart
København, 16. juni 2025 – JBL, en global pioner inden for lydinnovation, er stolt af at kunne annoncere et nyt og dynamisk partnerskab med den lovende singer-songwriter Benson Boone – en af de mest spændende nye stemmer inden for popmusik. Med en lyd, der trækker på flere genrer, en følelsesladet vokal og en hurtigt voksende følgerskare på sociale medier, repræsenterer Benson Boone den næste bølge af musik – modig, grænseoverskridende og hudløst ærlig.
JBL er grundlagt på overbevisningen om, at enhver kunstner fortjener at blive hørt, og brandet fortsætter med at støtte spirende talenter inden for musik og kultur. JBL, der er kendt for at bryde grænser, skaber plads til originale stemmer, så de kan udtrykke sig frit. Med Benson Boone har JBL fundet en partner, der deler samme mission. Når to ægte originaler mødes, opstår øjeblikke, der er skabt til at blive hørt.
For at markere starten på partnerskabet rejste JBL og Benson Boone til New York, hvor de overraskede fans uden for JBL’s butik i Soho. I en moderne hyldest til den klassiske måde at opdage ny musik på kørte Benson Boone i en vintage cabriolet udstyret med både JBL Flip 7 og PartyBox-højttalere. Mens bilen spillede Mystical Magical fra hans debutalbum American Heart, fyldte Benson Boone bagagerummet med specialdesignede JBL Flip 7-højttalere, som han delte ud til sine fans.
"Jeg er kæmpefan af JBL, og jeg er virkelig glad for at indgå et samarbejde med dem. Uanset om jeg spiller Spikeball på stranden, kører mountainbike i skovene eller bare hænger ud med vennerne, så elsker jeg altid at spille musik på mine JBL-højttalere," siger Benson Boone.
Siden sin debut har Benson Boone opnået en massiv global følgerskare gennem sin ærlige historiefortælling, følsomme musik og energiske liveoptrædener. Efter at have vundet IFPI’s pris for Årets Sang og med en kommende koncertturné, der blev udsolgt på bare ni sekunder, er Benson Boone blevet en fremtrædende figur på både scener og sociale medier verden over og et bevis på, hvordan originalitet skaber ægte forbindelse. Interessen for ham er også stor i Danmark, hvor han til efteråret lægger vejen forbi Royal Arena i København. Med JBL ved sin side skruer han nu op for volumen og bringer sine fans tættere på den musik og de øjeblikke, der definerer ham.
“Benson Boone er et af de mest spændende nye talenter i sin generation – en frygtløs og talentfuld kunstner, der skaber en stærk forbindelse til sine fans gennem musik og følelser,” siger Chris Epple, Vice President of Marketing hos HARMAN, og fortsætter: “Han udstråler ægte originalitet med sin unikke stil og sit rå talent, hvilket passer perfekt til JBL’s arv om at bryde grænser og hylde selvudtryk. Sammen skaber vi modige og uforglemmelige øjeblikke, der er skabt til at blive hørt.”
For at følge Benson Boone på hans rejse med JBL, kan du besøge www.JBL.com og følge @jblaudio på Instagram, X, YouTube og TikTok.
+++
Om Benson Boone
Benson Boone er godt på vej til at blive popmusikkens næste store stjerneskud. Den Washington-fødte sanger har oplevet en lynhurtig fremgang siden sin debut i 2021 med singlen Ghost Town, som gik direkte ind på Billboard Hot 100. Benson Boone opdagede sit sangtalent i 2019, da han blev opfordret til at optræde ved en battle of the bands-konkurrence. Kort efter blev han signet til Night Street Records i samarbejde med Warner. Nu er han aktuel med debutalbummet Fireworks & Rollerblades – et pop-soul-mesterværk fra den blot 21-årige kunstner. Allerede inden albumudgivelsen havde Benson Boone opnået et massivt gennembrud med singlen Beautiful Things, som han teasede på TikTok og fik enorm respons på fra både nye og gamle fans. Singlen har toppet hitlister over hele verden, nået andenpladsen på Billboard Hot 100 og ligget flere uger som nummer ét på Billboard Global 200. Benson Boone er i øjeblikket på en headliner-turné i USA, inden han tager videre til udsolgte shows i Europa og Australien.
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.