JBL løfter sløret for deres mest imponerende soundbars til dato

JBL lancerer næste generation af soundbars til medrivende underholdning i hjemmet og bringer biografoplevelsen direkte ind i stuen.

København, 10. juni 2025 – Opgrader din hjemmebiograf med JBL’s nye serie af soundbars, som leverer detaljeret, fyldig og medrivende lyd til ethvert hjem og er fuldt kompatible med alle tv-modeller. Uanset om du er ved at sætte dit første surroundsystem op eller du ønsker at løfte underholdningen derhjemme med ægte biograflyd, tilbyder JBL fem nye modeller spækket med funktioner og noget for enhver smag.

Den nye serie af soundbars bygger på JBL’s mangeårige erfaring med biograflyd og kombinerer den med HARMAN’s nyeste teknologi. Serien er udstyret med MultiBeam™ 3.0, som skaber surroundeffekter fra én enkelt enhed. Når det kombineres med Dolby Atmos®, DTS:X* og aftagelige baghøjttalere, får du en oplevelse, der minder om at sidde på første række i biografen, bare hjemme i din egen stue.

Medrivende lyd handler ikke kun om surround – det handler om at kunne mærke hver eneste detalje. Derfor er den nye serie af soundbars udstyret med SmartDetail, en ny teknologi udviklet af HARMAN, som gengiver selv de mindste lydnuancer – fra bløde fodtrin til knirkende gulvbrædder. For første gang introducerer JBL også AI SoundBoost** i en soundbar-serie, så du selv ved høj lydstyrke kan opleve dyb og kraftfuld bas i intense scener uden forvrængning. Serien byder desuden på PureVoice 2.0, som sikrer krystalklar dialog, forbedret tilslutning og et slankere og mere elegant design.

”Hos JBL flytter vi grænserne for lyd i hjemmet ved at kombinere vores egne lydteknologier med Dolby Atmos® og DTS:X. Resultatet er vores mest medrivende og kraftfulde soundbars til dato,” udtaler Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN, og fortsætter: “Innovation er et gennemgående tema i hele serien, og introduktionen af SmartDetail, AI SoundBoost, MultiBeam™ 3.0 og PureVoice 2.0 afspejler HARMAN’s teknologiske niveau og vores evne til at levere kompromisløs lydkvalitet.”

Gør ethvert rum til en hjemmebiograf Flagskibsmodellen JBL Bar 1300MK2 er udstyret med en kraftfuld subwoofer med to 8-tommers drivere og to Bluetooth-højttalere. Du kan placere højttalerne bag dig for en intens og medrivende surroundoplevelse eller tage dem med rundt i hjemmet og forbinde dem via Bluetooth for at nyde din musik, hvor du vil. Med AI SoundBoost, seks opadrettede drivere og en kompakt subwoofer får du dyb bas og klar lyd med minimal forvrængning. Sammen med Dolby Atmos® og DTS:X skaber de en autentisk 3D-surroundoplevelse, hvor selv de mindste detaljer træder tydeligt frem og løfter lyden til et helt nyt niveau.

 JBL Bar 1000MK2 passer til dem, der ønsker 3D-lyd i mere kompakte omgivelser. Med to drivere, en 10" subwoofer og aftagelige baghøjttalere leverer den Dolby Atmos® og DTS:X i høj kvalitet. JBL Bar 800MK2 er ideel til mindre rum og leverer kraftfuld lyd med aftagelige surroundhøjttalere og virtuel Dolby Atmos, som skaber en medrivende lydoplevelse, der fylder hele rummet.

Flytter du ind i din første lejlighed, eller har du bare brug for et løft i lydkvaliteten til streaming og film? JBL Bar 500MK2 og JBL Bar 300MK2 giver dig forbedret lyd og virtuel Dolby Atmos® uden at sprænge budgettet. 

Alle de nye JBL Bar-modeller drives af JBL One Platform – et samlet system, der giver dig fuld adgang til streaming og mulighed for at tilpasse lyden efter dine præferencer. Du kan streame musik i høj opløsning og med rumlig lyd fra alle tjenester og enheder – både via JBL One-appen og dine foretrukne musiktjenester. Brug appen til at justere lyden med en 7-bånds equalizer og indstille 'Moment'-knappen, så du med ét tryk kan afspille dine yndlingssange og playlister. Alle produkter på JBL One Platform opdateres løbende med de nyeste funktioner og teknologier.

 

JBL Bar 1000MK2, Bar 800MK2, Bar 500MK2 og Bar 300MK2 bliver tilgængelige på jbl.com i juni 2025, mens JBL Bar 1300MK2 lanceres i november 2025.

 *Ved lanceringen vil JBL Bar 1000MK2 og 1300MK2 understøtte DTS:X. JBL Bar 800MK2, 500MK2 og 300MK2 opgraderes med DTS Virtual:X via en OTA-opdatering i slutningen af 2025. **AI SoundBoost er kun tilgængelig i subwooferen til JBL Bar 1300MK2.

 


Download As Pdf

Om JBL

I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.