JBL præsenterer Flip 7 og Charge 6 – større lyd, dybere bas og smartere teknologi

Dristigt design og AI Sound Boost sætter musikken i centrum

København, 13. marts 2025 – Ventetiden er forbi. Som reaktion på forbrugernes efterspørgsel har JBL redesignet sine mest populære højttalere. JBL lancerer nu de længe ventede

Flip 7- og Charge 6-højttalere, som kommer med endnu kraftigere lyd, forbedret bas og den nye AI Sound Boost-teknologi, der optimerer lyden i realtid uden forvrængning.

 

“JBL Flip-serien har i over et årti været med til at definere markedet for bærbare højttalere og solgt millioner af enheder verden over. Den har ændret måden, vi lytter til musik på – hvor som helst og når som helst," siger Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN og fortsætter: "Med Flip 7 fortsætter vi denne tradition og kombinerer endnu bedre lyd og et innovativt design."

 

Uanset om du slapper af i haven eller mødes med venner i en park, er JBL Flip 7 bygget til at tage med på farten. Den nye model er udstyret med en udskiftelig bærestrop og en karabinhage, så den let kan fastgøres til tasken eller cyklen. AI Sound Boost sikrer dyb bas uden forvrængning, mens en opgraderet diskant med dome-design leverer klar og præcis lyd – selv ved høj volumen. Flip 7 har også fået en IP68-certificering, hvilket gør den både vandtæt og støvtæt*, så du ikke behøver at bekymre dig om det utilregnelige danske vejr. Med Playtime Boost holder batteriet op til 16 timer, og Bluetooth® 5.4 giver forbedret trådløs forbindelse. Auracast™-teknologien gør det desuden muligt at forbinde flere JBL-højttalere for en endnu større lydoplevelse.

 

Charge 6, der nu er udstyret med en aftagelig og alsidig håndtagsrem, er udviklet til at gøre

lyd i høj kvalitet mere tilgængelig. AI Sound Boost optimerer lyden i realtid, og den nye Auracast™-funktion lader dig synkronisere flere kompatible højttalere for en endnu mere intens lydoplevelse. Med op til 28 timers batteritid via Playtime Boost kan festen fortsætte hele dagen og natten. Charge 6 lever op til sit navn – den fungerer nemlig også som en powerbank med indbygget USB-C-port, så du kan oplade din telefon eller andre enheder, mens musikken spiller.

 

JBL Flip 7:

●      Kraftfuld JBL Pro Sound med AI Sound Boost

●      Kvalificeret i henhold til Bluetooth® Core 5.4

●      Op til 16 timers afspilning med Playtime Boost

●      IP68-certificeret vandtæt*, støvtæt og faldsikkert design ***

●      Multi-højtalerforbindelse via Auracast™

●      Indbygget PushLock-system med udskiftelige bærestropper.

●      Tabsfri lyd i høj opløsning via USB-C-forbindelse**

●      JBL Portable-app

 

JBL Flip 7 er tilgængelig fra den 1. april 2025 på JBL.com til 1.199 DKK.
Tilgængelige farver: sort, blå, hvid, rød, camo, pink og lilla

 

JBL Charge 6:

●      Kraftfuld JBL Pro Sound med AI Sound Boost

●      Kvalificeret i henhold til Bluetooth® Core 5.4

●      Op til 28 timers afspilning med Playtime Boost

●      IP68-certificeret vandtæt*, støvtæt og faldsikkert design***

●      Multi-højttalerforbindelse via Auracast™

●      Aftagelig bærestrop med flere bærekonfigurationer

●      Tabsfri lyd i høj opløsning via USB-C-forbindelse**

●      JBL Portable-app
Auracast™-ordmærket og logoerne er varemærker, der ejes af Bluetooth SIG, Inc. Enhver brug af sådanne mærker af Harman er under licens. Andre varemærker og handelsnavne tilhører deres respektive ejere.  

*Vandtæt vurdering baseret på laboratorietest af nedsænkning i op til 1,5 meter ferskvand i op til 30 minutter.

**Tabsfri lyd i høj opløsning over USB-C-forbindelse kræver kompatibelt tabsfrit lydindhold fra understøttede apps/tjenester.

***Kan tåle fald fra op til 1 meter på en betonoverflade uden at tage skade


Download As Pdf

Om JBL

I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.