JBL lancerer Horizon 3 – en perfekt kombination af stilfuldt design og enestående lyd til soveværelset

Forvandl din søvnrytme med JBL’s karakteristiske lyd og stemningsfulde belysning – alt sammen i et design, der passer perfekt ind i ethvert rum.

CES 2025, LAS VEGAS – den 6. januar 2025 – JBL præsenterer den nye JBL Horizon 3, designet til at forbedre søvnrutiner og kombinere innovation med et elegant design, der passer ind i ethvert soveværelse. Uanset om du skal slappe af efter en lang dag eller vågne op til en frisk start, kan du nemt justere både belysning og lyd, så det passer til dine behov.

 

Kernen i Horizon 3 er den velkendte JBL-lyd, som leveres via to 1,5” fuldtonet-enheder og to passive radiatorer, der tilsammen skaber en fyldig og rummelig lyd. Med den nyeste Auracast-teknologi og Bluetooth 5.3 kan du problemfrit skabe forbindelse til JBL- og Harman Kardon-enheder med Auracast i hele hjemmet.

 

JBL Horizon 3 er mere end bare et vækkeur. Det er din nye hjælper i hverdagen, der kan integrere søvnvenlige rutiner og skabe balance i din døgnrytme. Vågn op til en solopgangsinspireret alarm eller fald til ro med naturens lyde såsom havets bølger. Med JBL One-appen kan du nemt justere lydindstillinger, alarmer og EQ, så alt tilpasses præcis efter din smag. Desuden kommer Horizon 3 med FM-radio, dobbelt-alarm-funktion og en stor, brugervenlig kontrolknap, der sikrer god funktionalitet.

 

”JBL Horizon 3 er designet til at forbedre ethvert rum og enhver rutine med JBL's signaturlyd og funktioner. Lige fra belysning, der kan tilpasses, til nemme tilslutningsmuligheder har vi skabt et produkt, der bringer kvalitetslyd og bekvemmelighed ind i hverdagen,” siger Carsten Olesen, President, Consumer Audio hos HARMAN.

 

Det stilrene design med bløde kanter og et mat display gør Horizon 3 til en elegant tilføjelse til indretningen af ethvert soveværelse. USB-C-porten giver desuden mulighed for at oplade dine enheder hurtigt og nemt.

 

JBL Horizon 3 fås i både grå og sort og lanceres i maj 2025 til 1099 DKK.

NØGLEFUNKTIONER

●      JBL Signature Stereo Sound: To passive radiatorer giver dyb og fyldig lyd

●      Bluetooth 5.3-forbindelse: Problemfri streaming og stabile forbindelser

●      Auracast™: Forbindelse til flere højttalere

●      Belysning, der kan tilpasses omgivelserne, justerbar lysstyrke og farve til personlige indstillinger for søvn og opvågning

●      Dobbelt-alarm-funktion: Indstil dobbelte alarmer på produktet eller flere alarmer via en app

●      JBL One App-integration: Nem opsætning og personlige indstillinger for alarmer, EQ og belysning

●      USB-C-port: Hurtig opladning af alle enheder

●      Brugervenlig kontrolknap: Enkel og intuitiv kontrol

●      Elegant design: Bløde, afrundede kanter og et matteret display, der passer til enhver indretning i soveværelset

●      Tilgængelig i grå og sort

●      Lanceres i maj 2025

●      1099 DKK

 

Auracast™-ordmærket og logoerne er varemærker, der ejes af Bluetooth SIG, Inc. Enhver brug af sådanne mærker af Harman er under licens. Andre varemærker og handelsnavne tilhører deres respektive ejere.


Download As Pdf

Om JBL

I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.