JBL bringer musikoplevelser til spilplatformen Roblox
JBL Land er en ny virtuel verden af lyd og kreativitet på spilplatformen Roblox.
København, 22. februar 2024 – JBL åbner nu dørene til JBL Land, der en ny Roblox-verden, med et lydunivers, hvor spillere kan opdage, producere og fejre deres personlige lyd. JBL Land byder Roblox-brugere og JBL-fans velkommen til en verden, hvor musik, spil og kreativitet støder sammen.
"Ved at lancere JBL Land på Roblox giver vi vores fællesskab mulighed for at udfolde sig gennem lyd. Ikke alene kan spillere udforske landet, mens de tilpasser deres avatarer – de kan også skabe deres egen unikke lydidentitet,” siger Daniel Lee, Chief Marketing Officer hos JBL og fortsætter: "Når vores brand træder ind i Roblox' virtuelle verden, omfavner vi nye muligheder for yderligere at aktivere brandpartnerskaber og gøre dem tilgængelige for flere mennesker."
Lyd, stil & selvudfoldelse
JBL Land er designet som et dynamisk rum, hvor brugere kan spille, tjene og opdage såkaldte 'Soundbytes'. Disse korte lydstykker kan blandes sammen for at skabe unikke numre. Derefter kan spillere tilføje deres lyde til Jukeboxes, som bliver spredt i landet, hvorefter de kan blive opdaget af andre.
I JBL Land vil der også være en JBL Shop med merchandise, hvor spillere kan bruge deres JBLZ- eller Robux-valutaer på eksklusive virtuelle genstande som hovedtelefoner og bærbare højttalere til deres avatarer.
Spil & sæsonbestemte aktiveringer
Ved lanceringen tilbyder JBL Land tre dynamiske spil, der hver især er udformet til at levere sjove og engagerende oplevelser, som viser lydens indvirkning. Spillere kan udforske disse debutspil og se frem til mere indhold, efterhånden som JBL Land vokser. Som en del af lanceringen samarbejder JBL med indholdsskaberen Robuilds om at lave en kortfilm, der udelukkende er produceret i JBL Land, og som tager publikum med på søgen efter lyden.
I overensstemmelse med JBLs historie inden for musik og lyd vil JBL Land også være vært for særlige Roblox-aktiveringer i løbet af året, herunder:
- JBL Snow Party spil
- JBL Music Academy jagt
- Virtuelle lanceringer af nye produkter
JBL Land åbnede dørene den 21. februar 2024. Gør dig klar til at spille, skabe og oprette forbindelse i et land med musikalsk frihed. For mere information om JBL Land og de kommende begivenheder, besøg JBL Land – Roblox. Se trailer for JBL Land på YouTube.
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.