Ny serie af JBL Quantum Stream til gameren

Den opdaterede JBL Quantum Stream-serie hjælper indholdsproducenter med at forstærke rækkevidden af deres stemmer med JBL's legendariske lydkvalitet.

CES 2024, København, 8. januar 2024 – JBL har annonceret en større udvidelse af sin vellykkede Quantum Stream-serie: JBL Quantum Stream Talk, JBL Quantum Stream Studio og

JBL Quantum Stream Wireless. De nyeste tilføjelser til serien sikrer, at indholdsproducenter kan fortælle deres historie, uanset hvilket format de har som præference. Alle bliver præsenteret i emballage lavet af FSC-certificeret papir og trykt med sojabaseret blæk.

 

Om formålet er at optage podcasts med gæster, skabe den næste hit-sang eller chatte med fans online, er der en JBL Quantum Stream-serie-mikrofon til enhver lejlighed. Alle tre produkter inkluderer såkaldte kondensatormikrofoner med et bredt, fladt frekvensområde, så streams og optagelser opnår studiokvalitet og fanger hver nuance af det, der bliver sagt.

 

"Vi forstår, hvor vigtigt det er, at indholdsproducenter har det bedste udstyr for at levere den bedste lydoplevelse. I over et trekvart århundrede har JBL leveret high-definition-lyd til lyttere over hele verden, og tiden er nu inde til også at fokusere på dem, der leverer lyden," sagde Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN.

 

JBL Quantum Stream Talk fungerer som introduktionen til serien med indbygget

JBL QuantumENGINE PC-software, der giver brugerne mulighed for at justere mikrofonens EQ (Equalizer) præcist efter deres omgivelserne. Et støddæmpende fundament og et såkaldt superkardioid pickup-mønster sikrer baggrundsstøjfri optagelser, optimeret til solo-streaming.

 

For skabere på farten er JBL Quantum Stream Wireless alsidig og bærbar med et omnidirektionelt mønster, der opsamler lyd af høj kvalitet fra alle retninger. Den kommer med en dongle til automatisk forbindelse samt et letvægts klip-on design, der sikrer bærbarhed. Miljøstøjreduktion (ENC) sikrer, at optagelser bliver foretaget uden afbrydelser fra omgivende lydkilder.

 

JBL Quantum Stream Studio er seriens topmodel og tager enhver optagelse til professionelle højder. Det sker med sine tre særligt designede kondensatormikrofoner og 192 kHz/24 bit sampling rate. Uanset om brugerne streamer spil eller optager alene, med en vært, eller med flere gæster, tillader mikrofonens quad-mønster den bedste lydopsamling i enhver situation. Mikrofonens dynamiske områdekompressor stopper høje lyde fra at blive forvrænget i optagelser, opkald eller streams og forstærker de stille lyde for en mere behagelig optagelse.

 

I forbindelse med den udvidede JBL Quantum-serie forbedrer JBL deres Headphones-app til at understøtte modellerne JBL Quantum 910X/P (februar 2024) og JBL Quantum 360X/P (marts 2024). Appen vil tilbyde tilpasning til RGB-indstillinger, lydpræferencer, mikrofonkontroller m.m.

 

JBL Quantum Stream Talk vil koste 369 kr., Quantum Stream Wireless 799 kr., og

Quantum Stream Studio 1.199 kr. Mikrofonerne vil være tilgængelige på JBL.com i marts 2024.


Download As Pdf

Om JBL

I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.