JBL Bar 1000 er det nye flagskib i lanceringen af fire nye soundbars med Dolby Atmos®
Tag spændingen fra biografen med hjem i stuen med JBL’s mest avancerede soundbar til dato
København, 30. august 2022 – Med de nye soundbars fra JBL får du mulighed for at fordybe dig i fantastisk 3D-surround sound. Du får en følelse af, at du sidder i biografen uden at skulle forlade hjemmet. Flagskibet, JBL Bar 1000, bruger udover HARMAN’s unikke MultiBeam™ teknologi en kombination af teknologierne Dolby Atmos® og DTS:X 3D surround sound, som giver dig en fantastisk lydoplevelse. Derudover er soundbaren også udstyret med hele fire drivere. JBL lancerer også tre andre soundbars i samme serie – JBL Bar 300, JBL Bar 500 og JBL Bar 800.
JBL Bar 1000 har mange forskellige egenskaber – bl.a. dens aftagelige trådløse surround sound højttalere og dens 10’’ trådløse subwoofer. Med disse funktioner kan du opleve både film, spil og musik på en ny og inspirerende måde.
Alle fire nye soundbars har PureVoice-teknologi, som sikrer en høj lydkvalitet ved dialog i film eller spil, selvom der også er skruet op for baggrundslyde.
For dem, der har brug for noget mindre uden at gå på kompromis med lydkvaliteten eller designet, kan vi varmt anbefale JBL Bar 800, som også har aftagelige trådløse surround sound højttalere. Derudover er JBL Bar 800 også udstyret med to drivere, der sammen med Dolby Atmos® 3D surround sound, giver dig en helt igennem inspirerende lydoplevelse.
JBL Bar 500 leverer også stemningen fra biografen med dens kombination af teknologierne MultiBeam™ og Dolby Atmos® 3D, hvor den trådløse 10" subwoofer sørger for en kvalitetstung bas. Den nye JBL Bar 300 er en kompakt og mindre soundbar med all-in-one MultiBeam™ og Dolby Atmos® teknologi som endnu engang giver fantastisk 3D-lydoplevelse.
Den nye serie af soundbars fra JBL giver dig adgang til et væld af forskellige funktioner. Med JBL One appen kan du nemt integrere din foretrukne musiktjeneste, og vælge præcis den EQ-indstilling, som passer til dig.
Du kan tilslutte enhver af de nye soundbars med din foretrukne stemmeassisterede enhed – om det er Amazon Alexa, Google Assistant eller Siri bestemmer du. De nye soundbars giver også adgang til over 300 online streamingtjenester gennem AirPlay 2, Alexa MRM og indbygget Chromecast.
“Den nye JBL Bar-serie er helt igennem fantastisk. Alligevel er det JBL Bar 1000, som skiller sig ud. Måden vi har samlet så mange features, drivere og teknologier i én soundbar der ovenikøbet har et flot design, gør mig stolt. Og så ved jeg, at soundbaren leverer en fantastisk lydoplevelse, som du får svært ved at finde andre steder,” siger Dave Rogers, direktør, HARMAN Lifestyle Division.
De nye tilføjelser til JBL Bar-serien er tilgængelige på jbl.com fra september 2022.
-
Mikkel Poulsen
Primetime Kommunikation
mpo@primetime.dk
(+45) 41 16 92 86 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.