Nyeste lyd fra HARMAN understøtter en mere bæredygtig livsstil
HARMAN offentliggør ved årets HARMAN ExPLORE nye ambitiøse klimamål og initiativer, der skal bidrage til en mere bæredygtig fremtid
København – 30. august 2022 – HARMAN International, et helejet datterselskab af Samsung Electronics Co. Ltd., udvider nu sine bæredygtighedsinitiativer for at imødekomme både klimaforandringer og social ulighed. Med udgangspunkt i HARMANs eksisterende sociale og miljømæssige udvikling over de seneste år, præsenteres de nyeste innovationer og ambitiøse klimamål ved dette års HARMAN ExPLORE i Amsterdam. HARMAN har en klar ambition om at opnå CO2-neutralitet i 2040.
"At være en ansvarlig og bæredygtig virksomhed kræver flere initiativer, der både omfatter HARMANs interne og eksterne niveauer. Det gælder eksempelvis vores ansættelsespolitik og virksomhedskultur, men også at vores forsyningskæde deler vores værdier. Det betyder ligeledes, at vi skal levere produkter, der ikke kun giver værdi for vores kunder, men at vi gør det på en måde, der respekterer vores planet,” siger Dave Rogers, direktør , HARMAN Lifestyle afdeling.
Konkrete initiativer
I løbet af de sidste mange år har HARMANs Lifestyle afdeling arbejdet på at gøre virksomhedens bæredygtige vision til virkelighed: fra design til produktion, emballage til strømforbrug og livscyklus til forsyningskæde.
HARMAN lancerer i dag seks nye produkter, JBL Go 3 Eco og JBL Clip 4 Eco, Harman Kardon Onyx 8 og Flip Essential 2, der alle er fremstillet af genanvendt plastik, og de kommer alle på markedet inden udgangen af året. I 2022 lanceres der yderligere 34 nye produkter med udelukkende bæredygtig emballage.
Derudover, har de nye JBL WAVE TWS-hovedtelefoner 56 pct. mindre emballage end dens forgænger, og PVC-fri strømkabler anvendes nu i Harman Kardon Onyx 8 i hele EMEA. HARMAN lancerede også for nylig InfinityLab, der er en ny kategori af miljøvenligt strømtilbehør lavet af 90 pct. genbrugsplast.
Men det er ikke alt – HARMAN stræber også efter at øge produkternes levetid ved at styrke deres robusthed, gøre reparationer nemmere og facilitere genbrug. Derudover er de fleste HARMAN bærbare højttalere og hovedtelefoner nu IPX 67 støv- og vandtætte, som øger deres holdbarhed.
-
Carole Campbell
Sr. Director Communications
Lifestyle Audio and HARMAN Europe carole.campbell@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.