Tag festen med dig overalt med JBL PartyBox Encore
Den nye kompakte festhøjttaler byder på fantastisk lyd og et funklende lysshow
CES 2022, LAS VEGAS – 4. januar, 2022 – JBL’s populære PartyBox-højttalerserie har fået endnu en feststarter i sit arsenal ved navn JBL PartyBox Encore. Festhøjttaleren har et indbygget lysshow, der synkroniseres med dens imponerende 100W JBL Pro Sound. JBL PartyBox Encore kommer også med en trådløs mikrofon, så du kan synge med på dine yndlingssange hele natten lang.
JBL PartyBox Encore er designet med et solidt håndtag og et design, der gør, at du kan tage højttaleren med på farten og sørge for festen, lige meget hvor du befinder dig. Med op til 10 timers batterilevetid og et IPX4-stænktæt design kan du feste hele natten indendørs eller udendørs uden at tænke på, hvilke overraskelser vejrguderne har planlagt, eller om der bliver spildt på højttaleren.
Med højttalerens interface er det nemt for dig at kontrollere lysshow, lydstyrke og mikrofonindstillinger. Gennem JBL PartyBox-appen kan du også skræddersy et dynamisk lysshow inklusiv sjove effekter med strobe- og klublys, der alt sammen synkroniseres i takt med musikken. Med den medfølgende mikrofon kan du imponere dine venner med dit skjulte sangtalent, som du aldrig fik realiseret.
JBL PartyBox Encore egenskaber:
● JBL Original Pro Sound
● 100W Output Power
● Signature JBL PartyBox Lightshow+
● 10 timers batterilevetid med tændt lysshow
● IPX4 stænktæt
● Wireless Bluetooth® Streaming V5.1
● Afspilning via USB og Aux-In input
● 1 digital trådløs mikrofon (AA batterier inkluderet)
● True Wireless Stereo for at parre 2 speakers for stereo lyd
● Kompatibel med JBL PartyBox App
JBL PartyBox Encore bliver tilgængelig på JBL.com i løbet af sommeren 2022 for DKK 2.699.
-
Mikkel Poulsen
Primetime Kommunikation
mpo@primetime.dk
(+45) 41 16 92 86 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.