JBL JR 460NC: Fantastisk lyd til små ører
Sikker, stilfuld og masser af børnevenlige funktioner
København, 25. august 2021 – Lad børn rocke med stil med de nye JR 460NC hovedtelefoner fra JBL. Den velkendte flotte JBL-lyd kombineret med ekstrem komfort og tre fantastiske farvemuligheder vil med sikkerhed vinde børnenes hjerter. Den lydbegrænsende JBL Safe Sound, stærke Bluetooth-forbindelse og aktiv støjreduktion betyder, at JR 460NC også vil blive et hit hos forældre.
For første gang i den populære JR-serie, kommer den nye JBL JR 460NC med aktiv støjreduktion og den høje komfort gennem over-ear designet. Perfekt til at holde børnene underholdt, når I rejser eller ved hjemmeundervisning. At blokere uønsket lyd er godt til at fjerne distraktioner og holde børn fokuseret, og det giver dem mulighed for at lytte på et mere sikkert lydniveau.
Fri for ledninger, men stadig nem at bruge. JR 460NC-hovedtelefonerne er nemme at tilslutte, parre og skifte mellem flere Bluetooth-enheder på et øjeblik. Med det aftagelige lydkabel er du sikker på at kunne nyde lyden fra dine JR 460NC-hovedtelefoner når som helst og hvor som helst.
Hovedtelefonerne leverer den velkendte og gode JBL-lyd på en sikker måde til selv de mest sensitive ører. JBL’s signaturlyd bliver leveret sikkert med JBL Safe Sound, begrænset til <85db, så forældre kan være rolige ved, at deres børns hørelse er beskyttet. På denne måde sikrer JBL JR 460NC, at børn får glæde af lyd i højeste kvalitet uden at risikere at skade deres ører.
Som den perfekte ledsager til lektier, leg eller rejse vil JBL JR 460NC glæde børn i mange sammenhænge.
-
Mikkel Poulsen
Primetime Kommunikation
mpo@primetime.dk
(+45) 41 16 92 86 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I mere end 80 år har JBL været med til at skabe mindeværdige øjeblikke i krydsfeltet mellem musik, livsstil, gaming og sport. Med enestående lydkvalitet og design, der understøtter individualitet og selvudfoldelse, løfter JBL lytteoplevelsen til nye højder. Drevet af en passion for lyd udvikler JBL’s ingeniører og designere produkter med høj kvalitet og banebrydende innovation, som har gjort brandet til en pioner i lydindustrien. Med JBL Pro Sound sætter virksomheden lyd til store kulturelle øjeblikke verden over gennem ikoniske begivenheder og partnerskaber med nogle af de største navne inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN Kardon skaber lyd, der gør hvert øjeblik mere nærværende og levende.
I mere end 70 år har det anerkendte lydbrand forenet funktion og design gennem høj lydkvalitet, elegant æstetik og sans for detaljen. De ikoniske Harman Kardon SoundSticks er et bevis på brandets designarv og er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Harman Kardon samarbejder desuden med nogle af verdens mest prestigefyldte bilproducenter for at skabe lydoplevelser, der løfter hver eneste køretur.