Ny JBL-undersøgelse: musik hjælper os i svære tider
Begejstringen for igen at kunne tage til livekoncerter har aldrig været større. Samtidig bruger mange musikken som et flugtmiddel og til at finde trøst i svære tider, hvilket stiller store krav til lydkvaliteten
København, d. 21. juni 2021 - HARMAN International har lavet en undersøgelse i samarbejde med OnePoll, der ser nærmere på musikkens rolle i vores hverdag. Undersøgelsen blev arrangeret i forbindelse med Make Music Day, den årlige globale sommerfejring af musikkens evne til at forbinde mennesker, og i forbindelse med fejringen af 75-årsdagen for HARMAN's verdenskendte lydmærke JBL. JBL-mærket har været med til at definere musikalsk popkultur, som den er kendt i dag, og har dermed påvirket generationer af musikelskere.
Musik kan føles som en tidsmaskine
Ifølge JBL’s undersøgelse er 74% af respondenterne enige om, at musik har evnen til at bringe dem tilbage til et bestemt øjeblik i deres liv. Hvis det var muligt at rejse tilbage i tiden og overvære en koncert, svarede 32% af respondenterne, at de ville tage tilbage og opleve Whitney Houston optræde til Super bowl i 1991, hvor hun sang USA’s nationalmelodi "The Star-Spangled Banner". Derudover var Elton Johns optræden med "Candle in the Wind" ved Prinsesse Dianas begravelse (31%) og The Beatles' tagkoncert i London (28 %) begge populære musikoplevelser, som mange respondenter ønskede, de kunne opleve på ny.
Musikkens evne til at tage lytteren til en anden tid og sted er i de seneste år blevet understreget, da millioner af mennesker over hele verden har brugt musik som et middel til at finde trøst under Corona krisen. Respondenterne i undersøgelsen er enige om, at musik er et flugtmiddel for dem, når de står over for vanskelige situationer. Dette afspejles i en tidligere OnePoll/HARMAN-undersøgelse, hvor 81,5% af respondenterne sagde, at musik havde hjulpet dem med at håndtere selvisolation under pandemien. Musik har også den vidunderlige evne til at fordybe lytteren i en helt anden kultur - en egenskab, der var særlig værdsat i løbet af måneders hjemmekarantæne. Undersøgelsens respondenter er stort set enige om, at musik hjælper med at udvide deres horisont: 67% af respondenterne svarer, at international musik kan fungere som et springbræt mod at værdsætte andre kulturer i større grad.
Livekoncerter giver en ubeskrivelig følelse
Der er intet som kan matche følelserne og spændingen ved en livekoncert, og i løbet af sin historie er JBL-mærket blevet synonym med live musikoplevelser. JBL-produkter har leveret lyden til utallige koncerter og i løbet af de sidste mange årtier har flere samarbejder med store kunstnere blomstret - herunder senest Martin Garrix og Bebe Rexha. Minderne relateret til koncerter, især ens første koncert, er særligt stærke: 31% af respondenter deltog i deres første koncert i en alder af 11-17 år, og 63% svarer, at de husker hvert sekund af det. Det følelsesmæssige aspekt er især stærkt under den første koncert; blandt de adspurgte nævner 56% af respondenterne, at de følte sig glade, mens 50% svarer, at de følte sig energiske, og 40% følte sig følelsesladede.
Lydkvalitet driver den musikalske oplevelse
Hvis lytterne skal have den fulde oplevelse af musik, så er kvaliteten afgørende. 72% af respondenterne fra USA svarer, at lydkvalitet er en vigtig faktor i deres nydelse af musik. Behovet for at arbejde, studere og motionere hjemmefra kombineret med ønsket om at nyde livekoncerter og andet musikalsk indhold via streaming har alle øget efterspørgslen på god lyd. Det samme har den stigende interesse for onlinespil, som i høj grad drager fordel af lydudstyr af høj kvalitet såsom JBL's Quantum-serie af headsets lavet specielt til spil.
"Med 75 års musikalsk arv til sit navn tilbyder JBL musikelskere i alle aldre en bred vifte af lydprodukter af høj kvalitet designet til at hjælpe dem med at få mest muligt ud af den tid, de bruger på at lytte til musik," sagde Dave Rogers, formand for Lifestyle Division. "Uanset om det er trådløse hovedtelefoner til at lytte og blive hørt under telefonmøder, bærbare Bluetooth-højttalere til at dele musik med venner, gaming headsets, der skaber et helt nyt niveau af fordybende action, lydsystemer i bilen, der bringer et ekstra lag af nydelse til køreturen, eller soundbarer, der forvandler stuen til en koncertsal, så er JBL der til at ledsage brugeren, uanset hvor de er, og hvor de skal hen."
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.