Martin Garrix er ny global brandambassadør for JBL
København – 23. april 2021 – En af de yngste og mest succesrige DJ's og producere, Martin Garrix, er den seneste superstjerne, der tiltræder som global ambassadør for lydmærket JBL. Under partnerskabet vil Garrix arbejde tæt sammen med JBL om produktlanceringer, events og kampagner. JBL har leveret professionel lyd til Garrix’ koncerter i årevis, og han har altid en JBL-højttaler med sig for at kunne høre musik på farten. En fælles passion for at skabe sjove og glade øjeblikke gennem musik gør DJ- og producerstjernen til det perfekte navn for kommende liveoptrædener til JBL-begivenheder.
"JBL har været mit go-to lydmærke i et stykke tid, så jeg er meget begejstret for, at jeg nu kan kalde mig for global brandambassadør," sagde Martin Garrix. "Jeg er altid omgivet af musik, så at samarbejde kreativt med JBL var en mulighed, jeg ikke kunne afvise."
”Vi har set, hvordan Martins entusiasme, passion og engagerende energi udløser enorme niveauer af livsglæde blandt publikum. Hos JBL deler vi de samme værdier og forsøger altid at levere uforglemmelige oplevelser med den bedste lyd, som er med til at forbinde mennesker over hele verden”, sagde Ralph Santana, Chief Marketing Officer hos HARMAN. ”Vi er meget glade for at have Martin som ambassadør. Han kommer med en energi, der vil forbinde og begejstre vores JBL-fans over hele verden, og vi kan ikke vente med at se partnerskabet blomstre.”
Fra at være hovednavn på de største festivaler, samarbejde med store stjerner og grundlægge sit eget pladeselskab har Martin Garrix gang i en banebrydende karriere.
Martin Garrix slutter sig til et imponerende team af JBL-ambassadører, herunder fodboldstjernerne Virgil van Dijk og Lucas Hernandez og musikikonet Bebe Rexha, som Garrix skabte hittet 'In The Name Of Love' med i 2016.
-
Mikkel Poulsen
Primetime Kommunikation
mpo@primetime.dk
(+45) 41 16 92 86 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
OM MARTIN GARRIX
Martin Garrix - navnet, der tilhører en af de yngste og mest succesrige DJ's/producere på pop- og elektronisk musik scenen. Garrix har vist sin ekspertise over hele kloden ved at være hovednavn på festivaler og samarbejde med store stjerner, herunder Dua Lipa, Khalid og Macklemore. Hitmakeren er derudover grundlægger af sit helt eget record label (STMPD RCRDS), ejer af et studiekompleks i Amsterdam og mentor for kommende kunstnere. Der er ingen tvivl om, at denne evne til at genopfinde sit brand og frygtløst eksperimentere med lyden med så stor succes er et ubestrideligt bevis på hans talent, hvilket nu driver hans legendariske fortælling endnu længere.
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.