JBL LIVE 300TWS: Stilfuld, trådløs og med lækker lyd
JBL LIVE 300 True Wireless øretelefoner med JBL Signature Sound og stemmestyring er nu tilgængelige
15. april 2020 – Bliv helt fri for ledninger med de spritnye JBL LIVE 300TWS. Du får en 100% trådløs lydoplevelse med super hurtig tilkobling og et flot design. Med de nye øretelefoner fra JBL har du den bedste lyd med dig, hvor som helst og når som helst.
Undersøgelser viser, at 91% af de yngre generationer i Europa primært bruger øretelefoner til at lytte til musik*. Og de unge bruger en hel del af deres tid på at lytte til musik - de lytter nemlig i gennemsnit til musik i mere end tre timer om dagen. Med JBL LIVE 300TWS er du garanteret, at enhver playliste spiller max takket være de kraftfulde drivere og JBL Signature Sound, som får bassen til at brage igennem.
Ifølge undersøgelsen er en af de vigtigste funktioner i trådløse øretelefoner batterilevetiden*. Det leverer JBL selvfølgelig også på. Med JBL LIVE 300TWS kan du lytte til dine yndlingsartister dagen lang, da det medfølgende opladningsetui sikrer dig 20 timers kombineret spilletid. Med trådløse øretelefoner fra JBL løber du aldrig tør for strøm på farten.
Det har aldrig været nemmere, hvis du vil skifte playliste, hvis du er i tvivl om titlen på en sang eller hvis du vil ringe til din bedste ven. Det eneste det kræver er, at du aktiverer Google Assistent eller Amazon Alexa ved at stryge fingeren henover den ene øretelefon.
Øretelefonerne har også indbygget Ambient Aware, så du er sikret ikke at gå glip af de ting, der sker omkring dig. Du kan så nemt som ingenting aktivere funktionen og skifte fokus fra musikoplevelsen til din omverden. Og med TalkThru-funktionen skrues der ned for musikken og op for lyden af dine venner ved blot et enkelt tryk.
JBL LIVE 300TWS er nu tilgængelige på dk.jbl.com til en vejledende udsalgspris på 1.199 DKK.
*Baseret på en undersøgelse udført i 2020 af JBL blandt 2.277 personer i aldersgruppen 14-35 i Europa.
For yderligere information, kontakt venligst:
-
Jakob Høegh
Primetime Kommunikation
jh@primetime.dk
+45 61 65 21 81 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.