JBL CLUB: Sublim lyd til din hverdag
JBL lancerer en ny kollektion af hovedtelefoner, inspireret af de største musikartister med legendarisk JBL Pro Sound, Personi-Fi™, avanceret støjreduktion og indbygget stemmestyring.
CES 2020, LAS VEGAS – 6. JANUAR 2020 – I dag introducerer JBL deres første kollektion af hovedtelefoner, der er inspireret af de største musikartister, JBL CLUB. Alle tre hovedtelefoner i kollektionen, CLUB ONE, CLUB 960NC og CLUB700BT er udstyret med avanceret teknologi såsom den legendariske JBL Pro Sound, Personi-Fi™ samt stemmestyring på lokalt sprog, hvilket gør dem til den perfekte makker uanset om du står på musikscenen eller om du pendler til og fra arbejde. Hovedtelefonerne er tilgængelige som over-ear og on-ear modeller.
Kollektionens frontløber er JBL CLUB ONE, der er designet med High Res certificerede drivers samt Adaptiv Noise Cancellation (ANC) + SilentNow™ lyttefunktioner. De anvendte drivers gør brug af letvægtsmaterialer og den nyeste lydteknologi, hvilket sikrer en perfekt pasform og en fantastisk lydoplevelse. Med True Adaptive Noise Cancellation-teknologien bliver omgivelsernes lyd monitoreret 50.000 gange i sekundet, hvilket sikrer den perfekte støjreduktion. Teknologien kompenserer endda også for lydlækager, der er forårsaget af faktorer såsom briller, hår eller hovedbevægelser. SilentNow-funktionen giver brugeren mulighed for at tænde for True Adaptive-tilstanden, der giver fuldstændig isolering af støj eller udefrakommende musik – helt uden at behøve at aktivere Bluetooth først. Med 50 timers spilletid, udskiftelige ørepuder, en dobbelt aux-lydindgang samt en flyadapter er turen til din næste destination pludselig blevet meget bedre.
Udover den fantastiske lyd, er CLUB-hovedtelefonerne også udstyret med stemmeassistenterne Google Assistant og Amazon Alexa samt HARMAN’s nye Personi-Fi™-teknologi. Alle features kan nemt aktiveres via ‘My JBL Headphones’ appen, hvor musikelskere nemt kan tilpasse deres lyttepræferencer. Præferencerne bliver permanent gemt i hovedtelefonernes indstillinger, da appen automatisk kalibrerer lyden til lytteren.
“JBL CLUB kollektionen er banebrydende. Musikentusiaster vil opleve en lyd, fremført fra materialer af den højeste kvalitet, som er designet og testet af nogle af verdens bedste musikartister,” fortæller Dave Rogers, President i HARMAN’s Lifestyle Audio Division. ”De tre nye hovedtelefoner udnytter de mest innovative teknologier, hvilket sikrer lytteren en helt sublim lytteoplevelse.”
Til alle tre Bluetooth-hovedtelefoner medfølger et 1,2 meter kabel samt en mikrofon udstyret med metalhængsler for øget holdbarhed. JBL CLUB 700BT fås i et lækkert beskyttende etui, mens JBL CLUB 950NC og ONE leveres i et holdbart hard-case etui. JBL CLUB ONE’s hovedbøjle er lavet af læder for at sikre maksimal komfort, så du kan lytte til musik non-stop. Alle tre hovedtelefoner er den perfekte makker på en forretningsrejse eller kortere udflugt.
JBL CLUB ONE, 700 og 950 vil være tilgængelig til priser på hhv. 2.699 DKK, 1.199 DKK og 1.899 DKK.
JBL CLUB kollektionen vil være tilgængelig i farven sort hos større detailhandlere og på dk.jbl.com fra foråret 2020.
Følg HARMAN online:
• Find flere nyheder på HARMAN Newsroom
• Like HARMAN på Facebook
• Connect med Harman på LinkedIn
• Tjek vores YouTube Channel
• Følg HARMAN på Twitter @harman
• Følg Twitter Hashtag #Harman
For mere information, kontakt:
-
Jakob Høegh
Primetime Kommunikation
jh@primetime.dk
+45 61 65 21 81 -
Marije Bakker
HARMAN Consumer Lifestyle EMEA
marije.bakker@harman.com
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.