Førsteklasses lyd. Intelligente funktioner. JBL Flip 5 og JBL LIVE-serien slår benene væk under dig
Oplev den nyeste generation af produkter med JBLs signaturlyd ved CES 2019
CES 2019, Las Vegas – 7. januar, 2019 – En helt ny serie af intelligente hovedtelefoner og en ny model i den trådløse højttalerserie; JBLs CES-program er intet mindre end storslået. JBL tager lytteoplevelsen til næste niveau med JBL Flip 5 og lanceringen af den intelligente JBL LIVE-serie af hovedtelefoner. Velkommen til den nye generation af produkter, der tager JBLs signaturlyd til nye højder.
JBL LIVE-serie af hovedtelefoner
JBL er tilbage med en ny serie af trådløse hovedtelefoner. JBL LIVE forener den kraftfulde JBL-signaturlyd, et elegant og moderne design og intelligente, touch-control funktioner. Gør dig klar til at være på farten i selskab af en revolutionerende lydoplevelse understøttet af Google og Amazon Alexa voice assistant.
Vil du lytte til din yndlingskunstners seneste album? Har du glemt, hvor dit næste møde bliver afholdt? Fortvivl ej. Med et enkelt tryk på venstre ørekop leverer hovedtelefonerne en strømlinet lytteoplevelse, og med både Google og Amazon Alexa lige ved hånden, kan du altid få svar på dine spørgsmål direkte i øresneglen.
Men det bliver bedre endnu. Både JBL LIVE400BT og LIVE500BT-hovedtelefoner har TalkThru og Ambient Aware teknologier, og JBL LIVE 650BTNC har indbygget Active Noise Cancelling-teknologi. Med TalkThru kan brugeren skrue ned for musikken og tænde for de taleoptimerede, støjreducerende mikrofoner, så brugeren let kan tale med andre uden at tage hovedtelefonerne af.
Med Ambient Aware kan brugeren justere lydniveauet fra omgivelserne og forblive opmærksomme på sit omgivende miljø, når der er behov for det.
Med tre forskellige modeller at vælge mellem i et elegant, letvægts aluminiumsdesign, kan enhver musikelsker nu finde de helt rigtige hovedtelefoner til en hverdag på farten.
JBL LIVE-serien er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på JBL.dk i begyndelsen af april 2019 i en række forskellige farver.
JBL Flip 5
Krystalklar lyd. Vandtæt og robust kabinet. Skru højt op for musikken, og JBL Flip 5 vil sætte nye standarder for god lydgengivelse.
En nyudviklet rektangulær højttalerenhed – kaldet racetrack – har et noget større frontareal og et større arbejdsområde, der forstærker JBLs signaturlyd. Herved løftes den generelle lydgengivelse op på et nyt niveau for krystalklar diskantgengivelse kombineret med ekstra dyb bas.
Ligesom sin forgænger er JBL Flip 5 vandtæt og i et kompakt design, som gør den uovervindelig, uanset hvor den medbringes. Med en størrelse, der let kan pakkes i en kuffert, kan du tage den med dig overalt, om det er bjerge, der skal bestiges eller strande, der skal besøges - under alle vejrforhold.
JBL Flip 5 DKK 999,- vil være tilgængelig på JBL.dk og hos udvalgte forhandlere i starten af juni 2019 i 11 forskellige farver: Desert Sand, Mustard Yellow, Dusty Pink, Grey Stone, River Teal, Fiesta Red, Ocean Blue, Midnight Black, Steel White, Forest Green, og Squad.
Egenskaber:
- Bluetooth trådløs afspilning: Forbind højttaleren trådløst med en hvilken som helst smart telefon eller tablet via Bluetooth
- 12 timers spilletid: Indbygget 4800mAh genopladeligt Li-ion-batteri, der giver op til 12 timers kontinuerlig afspilning.
- IPX7-vandtæt: Medbring højttaleren til poolkanten eller stranden, helt uden at skulle bekymre dig om spild eller regn.
- Akustisk design: Racetrack-designet højttalerenhed der giver højttaleren en sprød lyd med dyb bas.
- USB-C opladerstik for enkel opladning: Understøttet af en 5V/3A strømkilde.
- Højttalertelefon: Gør det muligt at tale i telefon eller føre en telefonkonference med blot et enkelt tryk på en knap
- Solide materialer: Med sin robuste konstruktion og solide gummi forstærkninger overlever højttaleren alle eventyr
Download As Pdf
Om JBL
I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.
Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.