JBL og Martin Garrix fejrer partnerskab med specialudgave af JBL Flip 6

København, 16. oktober 2023 – mærk beatet med JBL’s nyeste produktlancering i samarbejde med Martin Garrix. Det stærke partnerskab mellem JBL og den verdensberømte DJ og producer har sendt forventningsfulde bølger gennem branchen siden 2021, og fans har længe ventet på et produkt. Nu er ventetiden heldigvis ovre. JBL er stolte over at kunne løfte sløret for den trådløse højttaler JBL Flip 6, som er designet i samarbejde med Martin Garrix.

Ikonisk og unik. Specialudgaven af højttaleren er en fejring af de relationer og uforglemmelige minder som Martin Garrix har været med til at skabe som JBL-ambassadør. Designet tager udgangspunkt i et eksklusivt mønster, som er baseret på Martin Garrix’ karakteristiske ’+x’ logo, der har en særlig betydning for både ham og hans fans.

Specialudgaven JBL Flip 6 Martin Garrix er mere end bare iøjnefaldende. Den er designet til at levere enestående JBL-lyd, og med 12 timers batterilevetid kan man tage den IP67 vand- og støvtætte højttaler med på eventyr i selskab med sine yndlingssange.

”Fra allerførste dag hvor JBL og jeg startede vores samarbejde har et specialdesignet
Garrix-produkt været efterspurgt af mine fans. Så jeg er meget stolt over, at det endelig bliver lanceret. Det er et af mine personlige favorit-JBL-produkter, da man kan tage højttaleren med overalt og nyde ens favoritmusik. Vi har desuden personliggjort højttaleren ved at sætte mit ’+x’- logo over det hele. Det er diskret men stadig genkendeligt. Jeg håber, at alle kan lide det lige så meget, som jeg kan," siger Martin Garrix.

Fejring af fans

“Vores samarbejde med Martin Garrix er kun blevet endnu stærkere, siden vi startede det,” fortæller Robert-Jan van Dormael, Vice President Marketing EMEA hos JBL og fortsætter: ”Efter flere succesfulde kampagner sammen er dette unikke produkt den perfekte måde at fejre ikke bare JBL X Martin Garrix, men også alle de fans som har støttet samarbejdet hele vejen igennem.”

Specialudgaven bliver officielt lanceret den 16. oktober samtidig med Martin Garrix’ to shows senere samme uge i forbindelse med Amsterdam Dance Event (ADE). JBL vil være vært for en stor pop-up butik sammen med Martin Garrix og STMPD RCRDS. Her kan fans få fingrene i JBL Flip 6 Martin Garrix og andet merchandise.

Køb og læs mere om JBL Flip 6 Martin Garrix her.


Download As Pdf

Om JBL

I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.