Mød JBL Quantum TWS Air: Oplev gaming uden begrænsninger, uanset hvor du befinder dig

De nyeste JBL Quantum earbuds er nu tilgængelige

København, 6. juli 2023 – Det er nu tid til at opgradere lydoplevelsen for bærbare konsoller* og mobile gamere med JBL Quantum TWS Air. Nyd en dybdegående surround sound med minimal forsinkelse og høj præcision. Om det er dag eller nat, om du er hjemme eller sidder i toget, kan du spille, uanset hvor du befinder dig med op til 8 timers batterilevetid og 16 timer i etuiet. Det holdbare og lette design gør de nye earbuds perfekte til gaming på farten.

 

Lyden fra JBL QuantumSURROUNDTM er drevet af 6,8 mm drivere for en fordybende og præcis lyd hele vejen rundt om forbrugeren. Opret blot forbindelse med den trådløse 2,4 GHz USB-C-dongle til spil med lav latenstid, eller brug Bluetooth-forbindelsen på farten og nyd både spil eller musik i fuld sikkerhed med Ambient Aware, der gør, at du kan høre, hvad der sker omkring dig.

 

Med JBL Dual Source-teknologi kan du oprette forbindelse via din dongle på konsollen eller pc'en og Bluetooth-enheden på samme tid, så du uden problemer kan skifte fra lyd i spillet til indgående opkald. Derudover sikrer fire mikrofoner og TalkThru-funktionen krystalklar kommunikation overalt - uden behov for at fjerne dine earbuds.

 

JBL Quantum TWS Air er kompatibel med JBL QuantumENGINETM PC-software og JBL Headphones-appen, så du kan personliggøre din lydoplevelse. Og med Fast Pair forbindes JBL Quantum TWS Air til din enhed i det sekund, du tager dem ud af etuiet.

JBL Quantum TWS Air er nu tilgængelig for 799 DKK og er pakket i FSC-certificeret papir, der er trykt med sojablæk.

 

JBL Quantum TWS Air egenskaber:

●      JBL QuantumSURROUNDTM drevet af 6,8 mm drivere**

●      Kompatibel med JBL QuantumENGINETM & JBL Headphones app til justering af EQ,

mikrofon og surround sound-indstillinger

●      JBL Dual Source

●      Google Fast Pair

●      8 timers spilletid i høretelefonerne og 16 timer i etuiet

●      4 mikrofoner for klar kommunikation

●      Ambient Aware og TalkThru-teknlogi

●      Ovalformede rør på ørepropperne for langvarig komfort

 

*Ingen understøttelse af Xbox

** JBL QuantumSURROUNDTM er kun tilgængelig på PC i kombination med JBL QuantumENGINETM-software.


Download As Pdf

Om JBL

I over 75 år har JBL været med til at forme mindeværdige øjeblikke i samspillet mellem musik, livsstil, gaming og sport. JBL løfter lytteoplevelserne til nye højder med fantastisk lydkvalitet og produktdesign, der fremmer individualitet og selvudfoldelse. Med en passion for lyd bidrager talentfulde ingeniører og designere til høj kvalitet og brancheførende innovation over hele kloden, som gør JBL til en pioner i lydindustrien. JBL Pro Sound er den førende teknologi, der skaber kulturel fremdrift på tværs af lande gennem store populærkulturelle begivenheder og partnerskaber med verdens toptalenter inden for musik, sport og e-sport.

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.